Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
294
en Tredjedel, 1/i Time senere en Sjettedel, V2 Time der-
efter en Sjettedel og i Time derefter atter en Sjettedel.
Man tilsætter saaledes i alt kun 5/e af den beregnede
Mængde, og der vil altsaa tilsidst være et lille Overskud
af svovlundersyrlet Natron tilstede i Vædsken, som, naar
det hele staar i Ro, kan fortsætte den reducerende Virkning
paa Chromsyren inden i Huden. De angivne Tidsmellem-
rum for Saltsyretilsætningerne ville passe for Hestehuder
og for det Tilfælde, at Reduktionen udføres i et Valkefad,
men man maa ved lettere og løsere Hudmateriale som f.
Ex. Faareskind gaa hurtigere frem med Saltsyretilsætningen,
ligesom man ved sværere og tættere Huder maa gaa lang-
sommere frem eller endog dele Saltsyremængden i endnu
flere Portioner. For øvrigt kan man altid af Vædskens
Farve se, hvornaar der behøves en ny Saltsyretilsætning,
thi denne, som i Begyndelsen bliver blaagrøn, — da den
Chromsyre, som altid udvaskes af Huderne, reduceres til
Chromtveilte—vil, saa snart alt Saltsyren er forbrugt til Fri-
gjørelse af det reducerende Stof, blive mere og mere
brunlig paa Grund af, at der nu udvaskes Chromsyre, som
ikke reduceres; en Tilsætning af Saltsyre til Vædsken vil
da øjeblikkelig (saa snart Tilsætningen er blandet med
Vædsken) gjengive denne den rene blaagrønne Farve, saa-
længe der er udekomponeret svovlundersyrlet Natron til-
stede; sker dette ikke, er det altsaa et Bevis for, at hele
den oprindelig tilsatte Mængde af dette Stof er forbrugt,
og man bliver da nødt til at tilsætte mere deraf. Det bør
bemærkes, at de her nævnte Farveforandringer kun kunne
iagttages tydelig ved Dagslys eller ved elektrisk Buelys
eller Magniumslys, men derimod ikke ved de almindelige
Arter af kunstig Belysning —• Gas, Petroleum o. lign. —-.
Naar Huderne have været bevægede i Reduktionsbryen
lige saa længe som den foregaaende Dag i Chrombryen,
kan man lade dem henligge i Vædsken Natten over, de
ville da den følgende Morgen være garvede færdig, hvilket
kjendes paa, at de i Snittet ere ensfarvet søgrønne og intet
Steds vise Spor af Chromsyrens gule Farve. Man vasker
derefter det overskydende af Reduktionsvædsken ud af dem
ved Valkning med Vand, og hvis det er magtpaaliggende
at formindske den svovlagtige Lugt, som almindelig findes
hos det færdige Chromlæder, til det mindst mulige, maa
man helst efter Valkningen lade Læderet ligge nogle Dage
i Vand og i denne Tid skifte Vandet et Par Gange. Man