Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
295
vasker saa Læderet ud med Slikkert paa et Bord paa sæd-
vanlig Maade og maa derefter strax sværte det og navnlig
ikke tørre det, forinden man foretager Tougningen, thi er
det først en Gang tørret op, lader det sig ikke senere bløde
ud i Vand saaledes som rødgarvet Læder. Sværtningen
udføres paa den Maade, at man først river Narven godt op
med Urin og derpaa paafører et kraftigt Blaatræatkog (i
Spand Brunspaan til 2 Spande Vand, som koges i 2 Timer,
hvorefter Vædsken hældes fra) tilsat med lidt Salmiak-
spiritus, hvilket maa indgnides meget omhyggeligt overalt,
og ovenpaa dette paaføres almindelig Jernsværte. Efter
Sværtningen »trannes« Narven af med Linolie, hvorefter
Læderet hænges op til Sejning. Denne bør foregaa i et
ikke opvarmet Rum, da Læderet tørrer hurtigt, og der
derfor, hvis man anvender Varme, er Fare for, at Hoveder
og Ben ville blive for tørre, inden Kærnen er sejnet.
Naar Sejningen er tilstrækkelig, tages Læderet ned og
eftersværtes, idet det gnides over paa Narven med Linolie,
hvori der i hvert Pd. Olie er opløst 5 Kvint »Japanschwarz«
(et fedtopløseligt Anilinsort, der fabrikeres af A. Vollhart
i Wertheim i Baden; det er et voxagtigt Stof, som kan
opløses i Linolien ved Hjælp af Varme). Derefter sætter
man Læderet godt ud med Slikkert, først fra Kjødsiden
og saa fra Narven, hvorved naturligvis er at bemærke, at
det sorte Fedt, som maatte hænge ved Bordet fra den
første Stødning, maa fjærnes, inden man bringer Kjødsiden
i Berøring med Bordet. Efter disse Udstødninger faar
Læderet et tyndt Lag af temmelig tyk Talgsmøre paa
Narven og hænges derefter op for at tørre videre, hvilket
maa ske ved lempelig Varme, for at Fedtet kan trænge
ind. Man maa nu passe paa, at Læderet ikke bliver for
tørt, men tage det ned, naar det har den rette Tørheds-
grad, saaledes at det uden egenlig at føle sig fugtigt dog
endnu er saa temmelig blødt og elastisk. Det bliver da
for anden Gang stødt ud fra Kjødsiden, hvorefter Fedtet
sættes af Narven, og Læderet stødes ud fra Narven; det
er nu færdigt til Slibningen. Ved denne, som udføres paa
en almindelig Slibemaskine (»Dollirmaschine«), saaledes
som den bruges i Hvidgarverierne, o; en hurtig roterende
tøndeformigt afdrejet Trævalse, besat med Smergelpulver,
som fra Tid til anden maa fornyes, tilsigtes I.) Egalisering
af Læderets Tykkelse, 2.) Afpudsning af Kjødsiden og 3.)
Forøgelse af Læderets Blødhed. Efter Slibningen smøres