Garveriet
En Haandbog For Garvere

bryen faar man et Maal i a 4-(b 4-a) — 2 a <-b, som er det Antal cc. '/^normalt Alkali, der er medgaaet til Neutralisation af den frie Chlorbrinte i de 10 cc. Bry, men da 1 cc. '/lo1101'- malt Alkali kun formaar at neutralisere O,oo3C5 Gram Chlorbrinte, skal man for at faa Mængden af fri Chlorbrinte i Chrombryen udtrykt i Gram pr. Liter multiplicere det fundne Tal (2a4-b) med 0,365. — Methoden kan synes noget kompliceret efter- For- klaringen men er Virkeligheden saare let at arbejde med, kun kræver Titreringen med Brintoverilte og Æther nogen Øvelse, inden man lærer nøje at iagttage det Punkt, hvor den blaa Farve kommer frem. Hvis Analysen af den brugte Chrontbry har givet til Resultat, at denne indeholder et vist Antal (c) Gram Chrom- syre pr. Liter, hvoraf et andet Antal (d) er tilstede i fri Tilstand, og man ved Opmaaling finder, at man har n Potter Bry til Raadighed, er der altsaa n X c Gram Chromsyre i denne Bry, og ved at multiplicere dette Tal med 25 og dividere med 17, faar man det Antal Gram tvechromsur Kali, som Chromsyremængden svarer til, og som man alt- saa kan spare, og vil man have det udtrykt i Kvint, kan man, da 1 Kvint er lig 5 Gram, blot dividere med 5. Den Mængde Saltsyre, man kan spare, vil med almindelig raa Saltsyre kunne regnes til nX d Kubikcentimeter. — - Giver Analysen, at der indeholdes c Gram Chromsyre, som alt er frit, og desuden f Gram fri Chlorbrinte pr. Liter, beregnes den Mængde tvechromsur Kali, der kan spates, paa samme Maade som ovenfor, men der kan i saa Fald spares nX(c + 3f)cc. Saltsyre, idet der stadig regnes med et omtrentligt Chlorbrinteindhold i den raa Saltsyre af 33—38 pCt. Endnu staar tilbage at omtale de særlige Egenskaber, som udmærke det chromgarvede Læder fremfor andre Lædei- sorter, og disse ere da følgende. For Overlæderets Ved- kommende en høj Grad af Blødhed, som bevares undei Brugen, saaledes at Fodtøj, syet deraf, ikke bliver haardt med Tiden og heller ikke, naar det tørres efter at have været vaadt; endvidere en vis Elasticitet, som gjør, at Fodtøjet slutter sig blødt og elastisk om Foden uden at trykke noget Sted, men giver efter for kodens Bevægelser; dernæst ud- vider det sig ikke ved Brugen, saa at Fodtøj, der en Gang er syet, saa det passer, vil vedblive at passe og ikke bliver traadt ud. Denne ejendommelige Elasticitet hos Læderet, som er Aarsag til dc her nævnte Behageligheder for Brugerne, bevirker imidlertid i Forbindelse med den alt ovenfor frem-