Garveriet
En Haandbog For Garvere

o o hævede Egenskab, at Læderet, naar det en Gang er tørret, iki<e mere lader sig udbløde i Vand, at Behandlingen af Læderet fra Skomagerens Side maa blive noget anderledes end foi rødgarvet Læder, idet han ved Afpasningen af Læsten og ved »Oppindingen« maa tage tilbørligt Hensyn til, at Læderet igjen trækker sig sammen, naar man ophører at spænde det, og desuden maa der vises særlig Omhu ved Sammensyning af Bund og Overdel, for at Sylehullerne ikke skulle blive for store, da Chromlæderet ikke har den samme Evne som det rødgarvede Læder til igjen at hikke sig sammen om Begtraaden, saa at der altsaa kan være Fare for, at Samlingen mellem Bund og Overdel ikke bliver vandtæt, men i øvrigt er selve Chromlæderet fuldkommen vandtæt, hvilket jo ogsaa er en betydelig Fordel ved dets Anvendelse, og endelig er det meget stærkt og viser navnlig en overordenlig stor Narvstyrke, en Fordel, som jo ved Behandlingen ogsaa kommer Skomageren tilgode, ligesom den Ejendommelighed, at Affaldet gjennemgaaende er om- trent lige saa stærkt og fast som Kærnen, er en Fordel ved Læderet, som jo særlig Skomageren kommer til at piofiteie af, efteisom han ved Udskæringen ikke i nær saa høj Grad som ved det rødgarvede Læder behøver at tage Hensyn til, hvad der er Kærne, og hvad der er Affald. Derimod er det naturligvis Ulemper ved Chromlæderet, at Kjødsiden ikke ved nogensomhelst Behandling kan blive glat nok til, at der kan være Tale om at anvende det som Overlæder med andet end Narven udad, endvidere at man ikke kan skære et Snit i det, som efterlader en skarp Kant, og endelig, at det meget vanskeligt lader sig »skærfe«. — For Maskinremmelæderets Vedkommende spiller naturligvis Styrken en Hovedrolle, og for at faa et nøjagtigt Maal for denne har jeg faaet udført nogle Styrkeprøver paa forskjellige Sorter Maskinremmelæder, saavel rødgarvet som fedtgarvet og chromgarvet. Resultaterne af disse Prøver ere anførte i modstaaende Tabel hvor Styrken er angivet, i det Antal Kilogram (i Kilogram = 2 Pd ), som skal til for ved et jevnt Træk at rive en Rem af en bestemt Bredde (20 Milli- meter eller omtrent s/4 Tomme) i Stykker. Ved Siden deraf er anført den procentiske Forlængelse, som Remmene fik ved Strækningen, maalt paa selve Remmene, umiddel- bart før og efter at de var sprængte, og endelig er der i den sidste Kolonne anført den nøjagtige Tykkelse af vedkommende Remme udtrykt i Millimeter. Det bør be-