ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
303 I en Indledning til en Omtale af de forskjellige Korn- bi nationsgarvesystemer i »Der Gerber« udtaler Eitner sig bl. a. paa følgende Maade om de mineralske og vegetabilske Garvestoffers Virkning hver for sig og i Kombination med hverandre: Set fra et praktisk Synspunkt er Virkningen af den rene Mineralgarvning den, at Huden bliver saaledes præpareret, at den ved en mekanisk Behandling, Stolningen, bliver blød og strækkelig og beholder disse Egenskaber efter Tørringen, endvidere at Huden efter en saadan Garvning bibeholder en betydelig Grad af Sejhed, endelig at Huden ved Mineralgarvning kun faar en ringe Masseforøgelse og som Følge deraf heller ikke opnaar noget fuldt Greb og ogsaa kun giver et ringe Vægtudbytte. Den videnskabelige Undersøgelse af det mineralgarvede Læder giver Forklaringen paa de her karaktiserede praktiske For- hold. Man finder ved at undersøge det mineralgare Læder, at den vigtigste Virkning af de garvende Mineralsalte alt efter Intensiteten af deres Indvirkning paa Huden bestaar i en betydelig indtil en fuldstændig Isolering af de Smaa- fibre, hvoraf Traadvævet er sammensat, hvorved man ved den mekaniske Paavirkning under Stolningen kan adskille Fiberbundterne fuldstændig. Af denne Adskillelse af Fiber- bundterne fra hverandre forklares det, at saadant Læder bliver blødt og strækkeligt. Endvidere finder man, at det Indre af Smaafibrene ikke bliver udfyldt af Mineralsaltene, men at disse fæste sig alt efter Saltenes Art med større eller mindre Vedhængningskraft til Yderpartierne af Smaa- fibrene. Af den Omstændighed, at Hudfibrene ikke have undergaaet nogen væsenlig Forandring i Form og Masse ved Indlejring og Vedhængning af fremmede Substanser, lader det sig forklare, hvorfor Læderet er vedblevet med at være sejt men heller ikke er tiltaget betydelig i Masse og Vægt, omendskjønt dets Rumfang og navnlig dets Tyk- kelse godt kan være tiltaget i høj Grad. Dette sidste for- klares nemlig af, at de isolerede Smaafibre, naar de blive omgivne med et stift Saltlag, selv derved blive stivere, rette sig ud og kræve større Mellemrum mellem hverandre ind- byrdes. Læderet bliver som Følge deraf vel ved Behand- lingen med Mineralsaltene »fuldt«, men det bliver ikke fyldt, idet det nærmest svarer til den Tilstand, som man ved rødgarvet Læder kalder »svampet«. I Praxis har man for- staaet i Glacé- og Alungarvningen, det Omraade, paa hvilket Mineralgarvningen hidtil hovedsagelig har bevæget