Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
303
I en Indledning til en Omtale af de forskjellige Korn-
bi nationsgarvesystemer i »Der Gerber« udtaler Eitner sig
bl. a. paa følgende Maade om de mineralske og vegetabilske
Garvestoffers Virkning hver for sig og i Kombination med
hverandre: Set fra et praktisk Synspunkt er Virkningen
af den rene Mineralgarvning den, at Huden bliver
saaledes præpareret, at den ved en mekanisk Behandling,
Stolningen, bliver blød og strækkelig og beholder disse
Egenskaber efter Tørringen, endvidere at Huden efter en
saadan Garvning bibeholder en betydelig Grad af Sejhed,
endelig at Huden ved Mineralgarvning kun faar en ringe
Masseforøgelse og som Følge deraf heller ikke opnaar noget
fuldt Greb og ogsaa kun giver et ringe Vægtudbytte. Den
videnskabelige Undersøgelse af det mineralgarvede Læder
giver Forklaringen paa de her karaktiserede praktiske For-
hold. Man finder ved at undersøge det mineralgare Læder,
at den vigtigste Virkning af de garvende Mineralsalte alt
efter Intensiteten af deres Indvirkning paa Huden bestaar
i en betydelig indtil en fuldstændig Isolering af de Smaa-
fibre, hvoraf Traadvævet er sammensat, hvorved man ved
den mekaniske Paavirkning under Stolningen kan adskille
Fiberbundterne fuldstændig. Af denne Adskillelse af Fiber-
bundterne fra hverandre forklares det, at saadant Læder
bliver blødt og strækkeligt. Endvidere finder man, at det
Indre af Smaafibrene ikke bliver udfyldt af Mineralsaltene,
men at disse fæste sig alt efter Saltenes Art med større
eller mindre Vedhængningskraft til Yderpartierne af Smaa-
fibrene. Af den Omstændighed, at Hudfibrene ikke have
undergaaet nogen væsenlig Forandring i Form og Masse
ved Indlejring og Vedhængning af fremmede Substanser,
lader det sig forklare, hvorfor Læderet er vedblevet med
at være sejt men heller ikke er tiltaget betydelig i Masse
og Vægt, omendskjønt dets Rumfang og navnlig dets Tyk-
kelse godt kan være tiltaget i høj Grad. Dette sidste for-
klares nemlig af, at de isolerede Smaafibre, naar de blive
omgivne med et stift Saltlag, selv derved blive stivere, rette
sig ud og kræve større Mellemrum mellem hverandre ind-
byrdes. Læderet bliver som Følge deraf vel ved Behand-
lingen med Mineralsaltene »fuldt«, men det bliver ikke fyldt,
idet det nærmest svarer til den Tilstand, som man ved
rødgarvet Læder kalder »svampet«. I Praxis har man for-
staaet i Glacé- og Alungarvningen, det Omraade, paa
hvilket Mineralgarvningen hidtil hovedsagelig har bevæget