Garveriet
En Haandbog For Garvere

304 sig, at afhjælpe denne Ulempe ved Fyldning af det mineral- garvede Læder med »Føden« (Mel og .Æggeblommer) eller med Fedt. Til disse i Almindelighed angivne Virkninger af Mineralgarvningen paa Huden kan der endnu føjes særlige Omstændigheder alt efter de Salte, man vælger, og Maaden, hvorpaa de anvendes, og disse Forhold kunne være af ret betydelig Indflydelse paa Læderets Karakter og Kvalitet. Det vil derfor være af Interesse at skænke de forskjellige Metallers Salte en Omtale hver for sig, men det skal dog hei kun bemæikes, at Salte af Tin, Bly og Antimon ifølge Eitner kunne virke garvende, medens Kobolt- og Nikkel- salte slet ikke, og Mangansaltene næsten ikke har garvende Virkninger, hvorpaa der strax skal gaas over til en Omtale af de Salte, som enten almindelig finde Anvendelse ved Kombinationsgarvemethoderne, eller med Fordel kunne an- vendes der. Af disse omtaler Eitner først Zinksaltene, om hvilke han bemærker følgende. De Zinksalte, som ere opløselige i Vand, have alle garvende Egenskaber, de almindeligste af dem ere svovl- suit Zinkilte, ogsaa kaldet hvid Vitriol eller Zinkvitriol, og Chlorzink. Zinkvitriolet virker opløsende paa Fiberbundterne i Hudvævet og fæster sig i meget tynde Lag paa Smaa- fibrene i disse, saaledes at disse kun i ringe Grad blive stivede af og derfor ogsaa kun rette sig lidet ud men for- blive mere sluttede sammen indbyrdes. Følgen deraf er, at det med Zinkvitriol garvede Læder blider fladt, ikke faar noget fuldt Greb og heller ikke bliver strækkeligt. Zinkchlorid opløser Fiberbundterne bedre end Vitriol, det gjør Hudvævet mere aabent og mildt i Grebet og er over- hovedet i sin Virkning mildere end Zinkvitriolet, en Egen- skab, der med Fordel lader sig udnytte i Praxis og navnlig da i Kombinationsgarveriet. For det rene Hvidgarveri er Zinkchloridet utilstrækkeligt, da det hæfter med for ringe Vedhængningskraft ved Fibrene, men derimod kan det og- saa her som Tilsætning til Alunet eller den svovlsure Ler- jord i mange Tilfælde mildne de ugunstige Egenskaber hos disse Garvestoffer og vise sig fordelagtigt, bl. a. ogsaa paa Grund af, at dets meget lave Pris muliggjør en saadan teknisk Anvendelse. Af Lerjordsaltene ere Alun og svovlsur Lerjord de hidtil i Hvidgarveriet mest benyttede Gärvesalte. Ler- jordsaltene gjennemtrænge som bekjendt Huderne meget