Garveriet
En Haandbog For Garvere

f i 305 hurtig og isolere Smaafibrene i en ganske betydelig Grad. Endskjøndt der kan absorberes temmelig meget deraf af Huden, bliver dog i Virkeligheden kun lidt af det varigt hængende ved Fibrene. Man finder t. Ex. i alungarvet Læder 6—8 p.Ct. Lerjord, men vasker man det grundig ud, bliver der højst TV2 p.Ct. deraf tilbage, som er fast- bundet og ikke lader sig udvaske. Fuldstændigt kan man altsaa ikke berøve Alunlæder dets Garvning ved Udvaskning, og selv om det efter en saadan Behandling tilbageblivende Garvestof kun er en ringe Mængde, er det dog tilstrækkeligt til endnu at bevare Skindets Karakter af Læder; det lader sig endnu stadig ved mekanisk Behandling gjøre blødt og strækkeligt, og Grunden dertil er, at Fiberbundterne en Gang ere skilte ad og ikke mere lade sig forene igjen. Da de til Garvning anvendte Lerjordsalte have en stærkt sur Karakter, maa der ved deres Anvendelse tilsættes en betydelig Mængde Kogsalt, for at der ikke skal ind- træde nogen betydeligere Svelning, og Læderet som Følge deraf blive haardt og brækkende. Ved Anvendelsen af Zinksalte er en Tilsætning af Kogsalt mindre nødvendig, ved Zinkchlorid kan den endogsaa fuldstændig undværes, fordi disse Salte paa Grund af deres lidet sure Karakter ikke svelle og ikke gjøre Fibrene stive og brækkende. Naar man siger om Alunet, at det til visse Formaal virker for stærkt sammentrækkende, f. Ex. i Kidskindsgarveriet, saa maa dette netop tilskrives dets sure Karakter, da det er Syren, som især foraarsager Sammentrækningen af Narv- partierne. Her kan den ovenfor omtalte Tilsætning af Zinkchlorid hjælpe bedre end større Tilsætninger af Kogsalt. Det blev i sin Tid udtalt af Knapp og Reimer (s. S. 206 o. fl.) og i den nyere Tid gjentaget af andre, at Ler- jordsaltene ved Garvning med dem undergik en Forandring, idet der udfældedes et mere basisk Salt paa Hudfibrene og blev et surere Salt tilbage i Opløsningen. Eitner har imidlertid ved Undersøgelser, som ere foretagne i denne Henseende, netop fundet det modsatte heraf, nemlig at der ved Garvningen med Lerjordsaltene blev et basisk Salt til- bage, som Huden ikke vilde optage, og endvidere at der ved Udvaskningen af Alunlæderet udvaskes et basisk Salt af Formlen 3A12(SO4)3 + A12O3, som altsaa ikke lod sig binde til Fibrene, samt at det Salt, som fastholdes af Fibrene, er mere surt end normalt svovlsur Lerjord eller Alun. En Adskillelse af Lerjordsaltene af denne Art for- 20