Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
f
i
305
hurtig og isolere Smaafibrene i en ganske betydelig Grad.
Endskjøndt der kan absorberes temmelig meget deraf af
Huden, bliver dog i Virkeligheden kun lidt af det varigt
hængende ved Fibrene. Man finder t. Ex. i alungarvet
Læder 6—8 p.Ct. Lerjord, men vasker man det grundig
ud, bliver der højst TV2 p.Ct. deraf tilbage, som er fast-
bundet og ikke lader sig udvaske. Fuldstændigt kan man
altsaa ikke berøve Alunlæder dets Garvning ved Udvaskning,
og selv om det efter en saadan Behandling tilbageblivende
Garvestof kun er en ringe Mængde, er det dog tilstrækkeligt
til endnu at bevare Skindets Karakter af Læder; det lader
sig endnu stadig ved mekanisk Behandling gjøre blødt og
strækkeligt, og Grunden dertil er, at Fiberbundterne en
Gang ere skilte ad og ikke mere lade sig forene igjen.
Da de til Garvning anvendte Lerjordsalte have en
stærkt sur Karakter, maa der ved deres Anvendelse tilsættes
en betydelig Mængde Kogsalt, for at der ikke skal ind-
træde nogen betydeligere Svelning, og Læderet som Følge
deraf blive haardt og brækkende. Ved Anvendelsen af
Zinksalte er en Tilsætning af Kogsalt mindre nødvendig,
ved Zinkchlorid kan den endogsaa fuldstændig undværes,
fordi disse Salte paa Grund af deres lidet sure Karakter
ikke svelle og ikke gjøre Fibrene stive og brækkende. Naar
man siger om Alunet, at det til visse Formaal virker for
stærkt sammentrækkende, f. Ex. i Kidskindsgarveriet, saa
maa dette netop tilskrives dets sure Karakter, da det er
Syren, som især foraarsager Sammentrækningen af Narv-
partierne. Her kan den ovenfor omtalte Tilsætning af
Zinkchlorid hjælpe bedre end større Tilsætninger af Kogsalt.
Det blev i sin Tid udtalt af Knapp og Reimer (s. S.
206 o. fl.) og i den nyere Tid gjentaget af andre, at Ler-
jordsaltene ved Garvning med dem undergik en Forandring,
idet der udfældedes et mere basisk Salt paa Hudfibrene og
blev et surere Salt tilbage i Opløsningen. Eitner har
imidlertid ved Undersøgelser, som ere foretagne i denne
Henseende, netop fundet det modsatte heraf, nemlig at der
ved Garvningen med Lerjordsaltene blev et basisk Salt til-
bage, som Huden ikke vilde optage, og endvidere at der
ved Udvaskningen af Alunlæderet udvaskes et basisk Salt
af Formlen 3A12(SO4)3 + A12O3, som altsaa ikke lod sig
binde til Fibrene, samt at det Salt, som fastholdes af
Fibrene, er mere surt end normalt svovlsur Lerjord eller
Alun. En Adskillelse af Lerjordsaltene af denne Art for-
20