ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
306 klarer ganske godt disses svellende Virkning og viser end- videre ogsaa Aarsagen til, at Huden kun formaar at fast- holde forholdsvis lidt af disse Salte, samt endelig ogsaa, at Alunlæder, der ikke er udvasket, bliver skørt ved Lagring. Af Eitners Omtale af C h roms alte nenes Virkning- skal her paa Grund af den mere indgaaende Behandling af Chromgarvningen, som indeholdes i det foregaaende Afsnit, kun hidsættes følgende Uddrag: Alle opløselige Chromsalte har den Egenskab, som fattes hos de hidtil omtalte garvende Salte, at trænge ind i Smaafibrenes Indre og fastholdes der i større eller mindre Grad, alt efter Forbindelsens (Saltets) Art. Denne fuldstændige Gjennemtrængen af de finere Hudelementer med Garvesaltet, er en af Aarsagerne til, at et mættet Stykke Chromlæder kan koges uden at for- vandles til Lim og uden at forandre sig i mærkelig Grad, og hvorfor det ogsaa, naar det en Gang er tørret helt op, ikke mere kan udblødes helt igjennem, kort sagt, hvorfor dette Læder i det hele taget viser en stor Modstands- dygtighed mod ydre Indvirkninger. Endvidere hæfter Chrom- saltene bedre ved Læderfibrene end Lerjordforbindelserne, de nutildags almindelig til Garvning benyttede Chromsalte ganske vist kun med 3-—4 pCt. Chromtveilte imod 1,5 pCt. Lerjord ved Alunlæderet, men der existerer ogsaa Chrom- forbindelser, som kunne binde sig fast til Læderfibrene med 10 pCt. Chromtveilte eller endnu mere og derved meddele det med dem garvede Læder Egenskaber, som nærmer sig mere til det med vegetabilske Garvestoffer frem- stillede Læders. Af Chromsaltene blive Smaafibrene, hvor- af Hudtrevlerne ere sammensatte, ganske vist ogsaa isolerede, men de falde dog ikke- i saa høj Grad fra hverandre som ved Alunlæderet, og Fiberbundterne bibeholde saa temme- lig deres Form. Disse forskjellige Forhold kan man alle- rede skjønne om med det blotte Øje hos de vedkommende Lædersorter, idet det chromgarvede Læders Kjødside efter Falsning og Blanchering viser sig langt finere ulden, end Alunlæder, der er behandlet paa samme Maade. Om de chromsure Salte bemærker Eitner, efter at han har omtalt Chromsyrens ejendommelige kemiske Virk- ninger paa Lim og limgivende Væv, at enskjøndt der ved Indvirkningen af de chromsure Salte paa Huden ikke fore- gaar nogen egenlig Isolering af Smaafibrene eller Adskillelse af Fiberbundterne, bliver Huden dog ved deres Indvirkning sat i Stand til langt hurtigere end ellers at optage og fast-