Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
306
klarer ganske godt disses svellende Virkning og viser end-
videre ogsaa Aarsagen til, at Huden kun formaar at fast-
holde forholdsvis lidt af disse Salte, samt endelig ogsaa, at
Alunlæder, der ikke er udvasket, bliver skørt ved Lagring.
Af Eitners Omtale af C h roms alte nenes Virkning-
skal her paa Grund af den mere indgaaende Behandling af
Chromgarvningen, som indeholdes i det foregaaende Afsnit,
kun hidsættes følgende Uddrag: Alle opløselige Chromsalte
har den Egenskab, som fattes hos de hidtil omtalte garvende
Salte, at trænge ind i Smaafibrenes Indre og fastholdes der
i større eller mindre Grad, alt efter Forbindelsens (Saltets)
Art. Denne fuldstændige Gjennemtrængen af de finere
Hudelementer med Garvesaltet, er en af Aarsagerne til, at
et mættet Stykke Chromlæder kan koges uden at for-
vandles til Lim og uden at forandre sig i mærkelig Grad,
og hvorfor det ogsaa, naar det en Gang er tørret helt op,
ikke mere kan udblødes helt igjennem, kort sagt, hvorfor
dette Læder i det hele taget viser en stor Modstands-
dygtighed mod ydre Indvirkninger. Endvidere hæfter Chrom-
saltene bedre ved Læderfibrene end Lerjordforbindelserne,
de nutildags almindelig til Garvning benyttede Chromsalte
ganske vist kun med 3-—4 pCt. Chromtveilte imod 1,5 pCt.
Lerjord ved Alunlæderet, men der existerer ogsaa Chrom-
forbindelser, som kunne binde sig fast til Læderfibrene
med 10 pCt. Chromtveilte eller endnu mere og derved
meddele det med dem garvede Læder Egenskaber, som
nærmer sig mere til det med vegetabilske Garvestoffer frem-
stillede Læders. Af Chromsaltene blive Smaafibrene, hvor-
af Hudtrevlerne ere sammensatte, ganske vist ogsaa isolerede,
men de falde dog ikke- i saa høj Grad fra hverandre som
ved Alunlæderet, og Fiberbundterne bibeholde saa temme-
lig deres Form. Disse forskjellige Forhold kan man alle-
rede skjønne om med det blotte Øje hos de vedkommende
Lædersorter, idet det chromgarvede Læders Kjødside efter
Falsning og Blanchering viser sig langt finere ulden, end
Alunlæder, der er behandlet paa samme Maade.
Om de chromsure Salte bemærker Eitner, efter at
han har omtalt Chromsyrens ejendommelige kemiske Virk-
ninger paa Lim og limgivende Væv, at enskjøndt der ved
Indvirkningen af de chromsure Salte paa Huden ikke fore-
gaar nogen egenlig Isolering af Smaafibrene eller Adskillelse
af Fiberbundterne, bliver Huden dog ved deres Indvirkning
sat i Stand til langt hurtigere end ellers at optage og fast-