ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
3°7 holde i sig andre Stoffer som Garvestoffer, Farvestoffer, Fedtstoffer og Glycerin. Af dette bekjendte Forhold hos Chromsyren og de chromsure Salte er der allerede paa mange Punkter i Læderindustrien gjort Brug — saaledes ved forskjellige Hurtiggarvningsmethoder og ved Fremstil- lingen af »gjennemfarvet« Læder, f. Ex. »Dogskin« og des- uden ved fedtgarvet Læder og Transparentlæder. Endelig omtaler Eitner Jernsaltenes Virkning, men da disse Salte paa Forhaand ere udelukkede, hvor det drejer sig om Kombination med vegetabilske Garvestoffer, paa Grund af den sorte Farve, de frembringe med disse, forbigaas de her, og der skal kun med Hensyn til Garvning med Jernsalte henvises til, hvad der findes herom i 17de Kapitel (S. 239 o. fl.). Om de vegetabilske Garvestoffer udtaler Eitner dernæst, at deres Virkning i Henseende til de praktiske Resultater adskiller sig stærkt fra men i Princippet dog i mange Henseender ligner de mineralskes. Medens han har -defineret Mineralgarvningen som en Præparation af Huden, efter hvilken denne ved en mekanisk Operation opnaar at blive blød og strækkelig, men ikke tiltager synderlig i Masse og Vægt, er Virkningen af de vegetabilske Garve- stoffer for saa vidt en anden, som det rødgarvede Læder enten bliver blødt og smidigt ved Garvningen eller ogsaa bliver fast, at det under Garvningen tiltager forholdsvis stærkt i Masse og Vægt, at det vegetabilske Garvestof op- tages og bindes af Hudvævet i langt større Mængde end ■de mineralske, at det ikke kan fjærnes derfra ved Ud- vaskning, saa at Læderet altsaa ikke paa denne Maade kan berøves sin Garvning. Forklaringen af disse praktiske Virkninger af de vegetabilske Garvestoffer i to forskjellige Retninger, nemlig, at de paa den ene Side kan give blødt, paa den anden fast og stift Læder, hvilket sidste ikke ved mekaniske Indvirkninger kan gjøres blødt saaledes som Minerallæderet, gaar da ud paa, at de vegetabilske Garve- stoffer Ikke i samme Grad som de mineralske have Evne til at isolere Hudfibrene, saa at en saadan Isolering ved det rødgarvede Læder maa iværksættes ved andre Midler end Garvestoffet, for saa vidt den er nødvendig. Dernæst har de vegetabilske Garvestoffer alt efter deres Art en større eller mindre Evne til at trænge ind i Fibrenes Indre og bindes der, hvorved selve Fibrene i deres indre Kærne undergaa en Forandring, d. v. s. blive gjennemgarvede og