Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3°7
holde i sig andre Stoffer som Garvestoffer, Farvestoffer,
Fedtstoffer og Glycerin. Af dette bekjendte Forhold hos
Chromsyren og de chromsure Salte er der allerede paa
mange Punkter i Læderindustrien gjort Brug — saaledes
ved forskjellige Hurtiggarvningsmethoder og ved Fremstil-
lingen af »gjennemfarvet« Læder, f. Ex. »Dogskin« og des-
uden ved fedtgarvet Læder og Transparentlæder.
Endelig omtaler Eitner Jernsaltenes Virkning, men
da disse Salte paa Forhaand ere udelukkede, hvor det
drejer sig om Kombination med vegetabilske Garvestoffer,
paa Grund af den sorte Farve, de frembringe med disse,
forbigaas de her, og der skal kun med Hensyn til Garvning
med Jernsalte henvises til, hvad der findes herom i 17de
Kapitel (S. 239 o. fl.).
Om de vegetabilske Garvestoffer udtaler Eitner
dernæst, at deres Virkning i Henseende til de praktiske
Resultater adskiller sig stærkt fra men i Princippet dog i
mange Henseender ligner de mineralskes. Medens han har
-defineret Mineralgarvningen som en Præparation af Huden,
efter hvilken denne ved en mekanisk Operation opnaar at
blive blød og strækkelig, men ikke tiltager synderlig i
Masse og Vægt, er Virkningen af de vegetabilske Garve-
stoffer for saa vidt en anden, som det rødgarvede Læder
enten bliver blødt og smidigt ved Garvningen eller ogsaa
bliver fast, at det under Garvningen tiltager forholdsvis
stærkt i Masse og Vægt, at det vegetabilske Garvestof op-
tages og bindes af Hudvævet i langt større Mængde end
■de mineralske, at det ikke kan fjærnes derfra ved Ud-
vaskning, saa at Læderet altsaa ikke paa denne Maade kan
berøves sin Garvning. Forklaringen af disse praktiske
Virkninger af de vegetabilske Garvestoffer i to forskjellige
Retninger, nemlig, at de paa den ene Side kan give blødt,
paa den anden fast og stift Læder, hvilket sidste ikke ved
mekaniske Indvirkninger kan gjøres blødt saaledes som
Minerallæderet, gaar da ud paa, at de vegetabilske Garve-
stoffer Ikke i samme Grad som de mineralske have Evne
til at isolere Hudfibrene, saa at en saadan Isolering ved
det rødgarvede Læder maa iværksættes ved andre Midler
end Garvestoffet, for saa vidt den er nødvendig. Dernæst
har de vegetabilske Garvestoffer alt efter deres Art en
større eller mindre Evne til at trænge ind i Fibrenes Indre
og bindes der, hvorved selve Fibrene i deres indre Kærne
undergaa en Forandring, d. v. s. blive gjennemgarvede og