Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
315
dermed. Man faar herved en klar Vædske, hvormed Skind-
ene nu valkes 1/2 Time i Fadet. De staa da 12 Timer i
Ro dermed, og faa nu et Bad med gult (normalt) chrom-
surt Kali, hvoraf der til 100 Skind tages 100 Gram (20
Kvint) til 100 Liter (Potter) Vand, hvormed de valkes i
3/4 Time; herefter lader man Vædsken løbe bort og Skin-
dene hænges til Afdrypning. Nu følger Behandlingen i
Farvebadet, som sammensættes af Afkog af de ellers til
Skindfarvning benyttede Træfarvestoffer, Fiset-, Cuba-, Rød-
og Blaatræ, hvilke afstemmes efter den Farvetone, man
ønsker hos Læderet, og hvortil der sættes en klaret Gambier-
opløsning; der kan regnes 8—10 Kvint Gambier pr. Skind,
alt efter disses Størrelse, det opløses i 20 Gange sin Vægt
Vand under Kogning og maa henstaa mindst 2 Dage til
Klaring. Der kommer paa denne Maade 4/s—1 P°t Gambier-
bry pr. Skind, medens der regnes 2 Potter af Farvetræ-
afkogene til hvert Skind. Farvningen hermed udføres nu
paa den Maade, at man til 100 Skind fra Begyndelsen
bringer 55 Potter Vand og kun 25 Potter af den af 200
Potter Farve- og IOO Potter Gambierbry tilberedte Blanding
i Valkefadet, og derefter hver halve Time lader 25 Potter
af Vædsken i Fadet løbe ud og erstatter dem med 25
Potter frisk Bry, saa at man efter 6 Timers Forløb hat-
forbrugt hele sin Brymængde og i Løbet af denne Tid
ogsaa har givet Skindene en fuldstændig Gjennemfarvning
og en fuldstændig egal let Eftergarvning med Gambier-
garvestoffet. At udføre denne Operation paa kortere Tid
og med stærkere Bry ansér Eitner ikke for at være heldigt
for Produktets Kvalitet. Farven af Narven bliver imidlertid,
netop fordi Skindet er fuldstændig gjennemfarvet, ikke saa
kraftig, og for at give Skindene en mere mættet Farve
paa Narven og for at kunne nuancere Farvetonen fuld-
stændig, som man ønsker, hvilket er vanskeligt ved en
saadan Farvning i Valkefad, slaar man Skindene, naar de
komme ud af Fadet, op paa en Buk og farver dem derpaa
efter paa Bordet ved Paastrygning med Børste. Her behøves
hverken Beitse eller nogen ny Forsyning med Føde. Til
de brune Farvetoner benyttes kun Anilinfarver saasom
»Ledergelb« og Philadelphiagult i en Fortynding af 1 til
250. Eftergarvningen med vegetabilsk Garvestof vil her
virke tilstrækkelig som Beitse. Til mere dæmpede Farve-
toner benyttes Træfarvestoffer og man begynder her med
det ellers til Overstrygning efter Farven anvendte Metal-
*
I
I
I
■ '
''
I