Garveriet
En Haandbog For Garvere

316 salt (s. S. 223), hvormed Farven gjøres mørkere, og først derefter paaføres selve Farven. Man farver altsaa her mere paa Saffianfarvemes Maade, idet man jo har et mere rød- garvet Skind for sig. Efter at Skindene efter Farvningen ere sat godt ud paa Bordet, faa de en let Smøring, idet man med Klude paafører enten ren fransk Moellondégras, eller, hvor denne ikke kan faas i aldeles ublandet Tilstand (hvilket hertillands synes at være temmelig umuligt at opnaa), rent Benfedt eller Oxeklovfedt. Man lægger derpaa de farvede og smurte Skind sammen med Narv imod Narv og lader dem ligge saaledes nogle Timer, førend man hænger dem op til Tørring, for at Fedtet kan trække regelmæssigt ind. En saadan Smøring ved Paastrygning er her kun mulig, fordi Læderet virkelig er eftergarvet helt igjennem, saa at det i denne Henseende forholder sig som rødgarvet Læder, og optager Fedtet regelmæssigt. Er Læderet ikke det, bliver Fedtet staaende udenpaa og danner efter Tørringen Fedtepletter, saa at Læderet bliver ubrugeligt. Det paa denne Maade behandlede Glacédongolalæder kan stolles i tør Tilstand uden at fugtes op og er i det hele meget let at touge færdig. Kraftigere, fulde og godt garvede Glacéskind kunne omdannes til Glacédongola paa en noget anden Maade. Skindene udvaskes som sædvanlig med to Hold Vand, faa derpaa et Bad med chromsur Kali, idet man her benytter det røde (tvechromsure) Salt, og derpaa følger Gjennem- farvningen og Eftergarvningen i Fadet ligesom ved den anden Methode. Derefter skylles Skindene med rent Vand, som bagefter fjærnes ved Udslyngning i en Centrifuge eller ved Vridning af Skindene, og derefter faa disse en Ægge- Føde. Hertil tages en Æggeblomme og 2 Kvint rent Ben- fedt pr. Skind, som røres godt sammen og derpaa fortyndes med 100 Kub. Centm. (Vio Pot) Vand for hver Æggeblomme. I denne Føde valkes Skindene x/2 Time og blive da i Ro nogle Timer, hvorefter man skrider til Farvningen paa Bord. Her smøres i Reglen ikke, dog skader en ganske let Smøring ikke men forhøjer tværtimod Narvens Glans. Tougningen bliver den samme som ellers. Man kan ogsaa gjøre Glacédongola dobbeltfarvet, saa- ledes at Kjødsiden faar en lysere Tone (rosenrød, lysegraa, cremefarvet el. lign.), Narven en mørkere Farve, saa at den færdige Handske sér ud, som den var foret. Man gjør dette, idet man bedst gaar frem efter den sidst beskrevne