ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
s w 317 Methode, paa den Maade, at man under Gjennemfarvningen giver den lyse Farve og ved Farvningen paa Bord den mørke. Ved ganske lyse Toner udelader man Chrombadet og kan passende i Steden for Gambier bruge Myrobalan- extrakt, hvoraf man pr. 100 Skind tager 15 Pd., opløst i 100 Potter Vand, hvortil sættes de 200 Potter Farvebry, som enten kan være bart Vand (til Cremefarve) eller stærkt fortyndede Afkog af de ovenfor nævnte Farvetræsorter; ved Tilsætning af Hyldebærsaft eller Indigocarmin faar man graa Farvetoner. Farveoperationeri bliver den samme som før, derpaa kommer Føden og derefter Paaføring paa Bord af den mørke Farve, som kan gaa indtil sort. For sort og mørkebrunt gives der her en Beitse (før Farven) med Urin og chromsur Kali. Læder til Seletøjsbrug, Platlæder, Linehuder o. lign., er fra gammel Tid blevet fremstillet paa enkelte Steder ved Kombinationsgarvemethoder, hvor man enten begyndte med en Farvning af Narv og Kjødside i Barkafkog og derefter alungarvede Huderne paa lignende Maade som beskrevet ved det »ungarske Hvidgarveri« (s. S. 213 o. flg.) eller ogsaa begyndte med Hvidgarvningen og afsluttede med en mere eller mindre overfladisk Eftergarvning med Barkafkogene, men Eitner mener her, at en Kombination af begge Fremgangsmaader vil give det bedste Resultat. Fremgangsmaaden, som foreslaas, er følgende: Huderne komme i en Farvegang af (sure) Underlædersfarver, f. Ex. paa 10 Farver af stigende Styrke og flyttes hver- anden Dag op i en højere Farve. Derpaa bringes de først 2 Dage i det brugte Alunbad fra den foregaaende Garvning og derfra i et friskt Alunbad, i hvilket man for hver Hud regner 6 Pd. Alun og 2 Pd. Salt; heri blive Huderne 3 Dage, og i begge Alunbadene slaar man dem op 2 Gange om Dagen. Huderne, som nu ere fuldstændig alungare, hænges op til Sejning og sejnes stærkt men faa ikke Lov at blive helt tørre. Derpaa trækkes de gjennetn Vand, til de paany ere fuldstændig udblødte og faa saa en Eftergarvning med vegetabilsk Garvestof enten i 2, 3 eller 4 Farver, hvortil Extraktfarver af en Styrke paa 18—’25 0 E. egne sig godt, eller de faa en å to Forsænkfarver med Bark og Quebracho, eller ogsaa kan man garve dem i Garvefad med Bark eller Extrakt eller begge Dele. At anvende stærk Extraktbry paa over 25 0 er ikke tilraadeiigt, da Narvens Styrke og Læderets Sejghed lider ved, at den vegetabilske i » r s I