Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
s
w
317
Methode, paa den Maade, at man under Gjennemfarvningen
giver den lyse Farve og ved Farvningen paa Bord den
mørke. Ved ganske lyse Toner udelader man Chrombadet
og kan passende i Steden for Gambier bruge Myrobalan-
extrakt, hvoraf man pr. 100 Skind tager 15 Pd., opløst i
100 Potter Vand, hvortil sættes de 200 Potter Farvebry,
som enten kan være bart Vand (til Cremefarve) eller stærkt
fortyndede Afkog af de ovenfor nævnte Farvetræsorter;
ved Tilsætning af Hyldebærsaft eller Indigocarmin faar man
graa Farvetoner. Farveoperationeri bliver den samme som
før, derpaa kommer Føden og derefter Paaføring paa Bord
af den mørke Farve, som kan gaa indtil sort. For sort
og mørkebrunt gives der her en Beitse (før Farven) med
Urin og chromsur Kali.
Læder til Seletøjsbrug, Platlæder, Linehuder o. lign.,
er fra gammel Tid blevet fremstillet paa enkelte Steder
ved Kombinationsgarvemethoder, hvor man enten begyndte
med en Farvning af Narv og Kjødside i Barkafkog og
derefter alungarvede Huderne paa lignende Maade som
beskrevet ved det »ungarske Hvidgarveri« (s. S. 213 o. flg.)
eller ogsaa begyndte med Hvidgarvningen og afsluttede
med en mere eller mindre overfladisk Eftergarvning med
Barkafkogene, men Eitner mener her, at en Kombination
af begge Fremgangsmaader vil give det bedste Resultat.
Fremgangsmaaden, som foreslaas, er følgende: Huderne
komme i en Farvegang af (sure) Underlædersfarver, f. Ex.
paa 10 Farver af stigende Styrke og flyttes hver-
anden Dag op i en højere Farve. Derpaa bringes de først
2 Dage i det brugte Alunbad fra den foregaaende Garvning
og derfra i et friskt Alunbad, i hvilket man for hver Hud
regner 6 Pd. Alun og 2 Pd. Salt; heri blive Huderne
3 Dage, og i begge Alunbadene slaar man dem op 2 Gange
om Dagen. Huderne, som nu ere fuldstændig alungare,
hænges op til Sejning og sejnes stærkt men faa ikke Lov
at blive helt tørre. Derpaa trækkes de gjennetn Vand, til
de paany ere fuldstændig udblødte og faa saa en Eftergarvning
med vegetabilsk Garvestof enten i 2, 3 eller 4 Farver,
hvortil Extraktfarver af en Styrke paa 18—’25 0 E. egne sig
godt, eller de faa en å to Forsænkfarver med Bark og
Quebracho, eller ogsaa kan man garve dem i Garvefad med
Bark eller Extrakt eller begge Dele. At anvende stærk
Extraktbry paa over 25 0 er ikke tilraadeiigt, da Narvens
Styrke og Læderets Sejghed lider ved, at den vegetabilske
i
»
r
s
I