Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
I
319
Farve gaa Huderne godt op og blive egalt gjennemfarvede
af Gambiergarvestoffet; de ere allerede herved tilstrækkelig
garvede til at kunne bruges til Slagremme og Binderemme
— der gaar en Lædersort til dette Brug i Handelen under
Navnet >Orangelæder«, som omtrent svarer hertil — men
til Brug til Drivremmelæder faa de endnu en Forstrøning med
lettere Garvestoffer; særlig egnet hertil er Birkebark, eller
dernæst Granbark eller Egebark, hvori der er blandet 20—
25 pCt. Quebrachotræ. Man afdrænker med en Gambier-
opløsning paa 20 0 E. Man trækker Huderne efter 6 Ugers
Forløb, og svære Huder kunne endnu faa en saadan For-
strøning, hvorefter Læderet vil vise et egalt Snit af en lys
brunlig gul Farve. Læderet touges som andet rødgarvet
Drivremmelæder, det udvaskes og stødes, smøres paa
Bord og valses. I færdig Tilstand er det meget fast uden
at være sprødt, sejgt, bøjeligt og af en smuk Farve; dets
Tykkelse er mindre end efter en mættet vegetabilsk Garv-
ning, ligeledes er Vægtudbyttet ringere (omtrent 42 pCt.
af den ferske Vægt), og det maa derfor, hvis det skal
svare Regning at fremstille det, betales med højere Priser.
Ved Fabrikation af Drivremmelæder paa denne Maade
kan man ogsaa med Fordel anvende Zinkvitriol i Steden
for Alun; man tager da lige saa meget Zinkvitriol, som der-
efter ovenstaaende Beskrivelse skal benyttes af Alun, og
man forlænger Affarvningen, idet man kun frisker hver-
anden Dag med Gambier og Zinkvitriol; man maa
naturligvis kun benytte Zinkvitriol, som er fuldkommen
jernfrit, da man ellers faar et meget mørkfarvet Læder.
Endnu skal omtales en ejendommelig Art af kombina-
tionsgarvet Læder, som falder ind under Kategorien »Læder
til Remmefabrikation«, nemlig en meget blød Lædersort,
som benyttes til Bandageremme, hvortil man hidtil har
benyttet Semslæder, som imidlertid har den Fejl, at det
kun viser en meget ringe Styrke mod Overrivning. Man
kan til dette Brug fremstille en Lædersort, som overgaar
Semslæderet betydelig i Styrke og dog er omtrent lige saa
blødt som dette ved en Kombination af Alungarvning,
Fedtgarvning og vegetabilsk Garvning, som udføres paa
følgende Maade: Man bringer de afhaarede og rensede
Huder først i den fra sidste Garvning brugte og derpaa i
en frisk Alun- Kogsaltbry (tilberedt af 5 Kvint Alun og
2*/s Kvint Kogsalt for hvert Pd. af Bløssevægten), hvorved
Huderne gjøres alungare, og derefter tørres de op; de blive