Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
320
nu fugtede og rækkede, og derpaa bløder man dem godt
ud i Vand, tjærner det overskydende Vand ved Vridning,
Presning eller Udstødning, og paabegynder saa Fedtgarv-
ningen, idet man smører dem nogenlunde ind med Tran,
helst Torske- (eller Thunfiske-) Tran, bringer dem i et
Valkefad og lader dem løbe deri i 2 Timer, hvorved de
varmer sig noget (om Vinteren kan man passende opvarme
Trannen svagt i Forvejen). Derpaa hænger man dem til
Sejning, og naar de ere sejnede, smører man dem anden
Gang med Tran og valker dem 3 Timer, hvorefter de paany
sejnes, smøres og valkes i 4 Timer. Den successive For-
længelse af Valketiden er nødvendig, fordi Huderne foi
hver følgende Gang ere længere om at varme sig, og den
høje Temperatur er nødvendig, for at Trannen kan viike
garvende. Man anvender i Gjennemsnit til en Hud af
60 Pd. Bløssevægt højst 4 Pd. Tran i alt. Der foretages
ingen Udvaskning af overskydende Fedtstof som ved Sems-
læderet. Ikke des mindre volder det ingen Vanskelighed
bagefter at eftergarve Læderet med vegetabilske Garve-
stoffer, hvilket man, da der ikke tilstræbes nogen videre
intensiv Eftergarvning, udfører med forholdsvis svag Bry,
som godt kan skiftes meget hurtig, da Garvestofoptagelsen
foregaar hurtig. Der kræves ikke noget bestemt Garve-
materiale hertil, men en Blanding af Granbark og Que-
bracho giver den mest yndede Farvetone. Eftergarvningen
kan enten udføres i Farver eller, endnu hurtigere, i et
Garvefad. Tougningen bestaar i en Udrækning af Læderet
i opfugtet Tilstand, en Afpudsning af Kjødsiden med et
Blancherejern og eventuelt en Krispling med Narven vendt
udad (»Trækken under sig«).
Endelig anvendes der ogsaa Kombinationsgarvning til
saadanne Lædersorter, som Rødgarvningen ellers har haft
Privilegium paa at fremstilile, nemlig Læder til Skomaget-
brug. Hvad imidlertid Underlæderet angaar, turde det
dog ikke være sandsynligt, at man ad denne Vej vil naa
at fremstille Læder, som kan fortrænge eller blot hævde
en Plads ved Siden af det rødgarvede Underlæder.
Den lange Garvetid, som de hidtil benyttede Garve-
methoder for Underlæder kræver, har ofte nok fremkaldt
Forslag om Kombination af de langsomt garvende vege-
tabilske med de hurtigt virkende mineralske Garvestoffer,
og man kan ganske vist ogsaa derved opnaa en hurtigere
Garvning men ikke noget .ordenligt Underlæder. Dette