Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
321
forklares let af den Indvirkning, som de mineralske
Garvestoffer udøve, nemlig deres opløsende Virkning paa
Fiberbundterne. Medens denne Virkning kan være heldig
for Overlædersorterne o. lign., er den alt andet end ønsket
ved Underlæder, hvor der netop tilstræbes en fast
Sammenhængen af Fiberbundterne, selv om denne i
høj Grad vanskeliggjør Gjennemgarvningen, som derfor og-
saa gaar meget langsomt fra Haanden. Man har derfor
ogsaa stadig, naar man har villet fremskynde Garvningen
af Underlæder ved Anvendelse af Alun, faaet et blødt og
svampet Produkt. I den nyeste Tid har man — som
Eitner bemærker — ogsaa forsøgt at garve Underlæder
ved Kombination med Chromsalte; disse virke i heldigste
Tilfælde, nemlig naar man anvender dem i smaa Mængder,
kun mørknende paa Farven afSnittet, ved større Tilsætninger
bliver Underlæderet endnu siettere end ved Anvendelsen
af Alun.
Med denne sidste Udtalelse sigter Eitner vistnok til
Fritz Kornachers ogsaa her i Landet patenterede saa-
kaldte »Momentgarvning«. Ved denne faa Huderne ifølge
Patentbeskrivelsen først en Affarvning i en svag Barkfarve
og blive derefter mineralgarvede »paa kekjendt Maade«;
denne Mineralgarvning bestaar utvivlsomt i en Behandling
med en Opløsning af Alun og Kogsalt, hvortil der er
føjet en Chromforbindelse, sandsynligvis Chromalun. Efter
Mineralgarvningen tørres Huderne og rækkes, og blive
derpaa — hvad der turde være mindre rationelt — i tør
Tilstand, uden foregaaende Udblødning i Vand, bragt
i et Garvefad med stærk Extraktbry, hvori de garves færdig
i Løbet af fra nogle faa Timer til Døgn. At man
ikke kan fremstille tilfredsstillende Underlæder efter denne
Methode, har Eitner rimeligvis Ret i, derimod kan den
mulig benyttes til visse Overlædersorter, men det vil vistnok
altid være en Forbedring ved den, om man udbløder Huderne,
forinden Fadgarvningen paabegyndes.
At benytte Kombinationsgarvning til Overlæder lader
sig imidlertid meget vel gjøre, og man kan herved frem-
stille meget smukke og tiltalende Overlædersorter paa
en betydelig kortere Tid end ved Rødgarvningen. I
Amerika anvendes Dongolagarvningen, der er en saadan
kombineret Garvning, meget udbredt til Gjedeskind til
Skotøj, ogsaa til chagrineredeFaareskind, endvidere til farvede
Kalveskind til Fodtøj og til Galanteriarbejder og endelig