Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
Vestafrika fra Senegambien til Angola. Saften sveder ud
af naturlige Revner men i rigeligere Mængde fra Indsnit,
og koagulerer snart til en blodrød og meget sprød Masse,
som af Portugiserne i Angola benævnes sangue del drago
(Drageblod). Den er ikke let at skjælne fra den førstnævnte
ofticinelle Sort, men den er ikke som saadan nogen
Handelsvare.
IV. Australsk, Bat any Bay eller Eucalyptus
Kino. Adskillige Arter af Eucalyptus afsondre garvestof-
holdige Udsvedninger, saaledes E. rostrata Blodtræet (E.
corymbosa) og E. citriodora, som egne sig meget godt til
at eistatte den officinelle Art. Den findes som en sejg,
klæbrig Masse i flade Hulheder i Veddet og bliver hurtig
stiv, haard og sprød. Mindre Mængder udvindes i flydende
Tilstand ved Indsnit i Barken af levende Træer i Form af
en sirupagtig Vædske, som ved Inddampning giver c. 35 pCt.
fast Kino. Den udføres fra Australien hovedsagelig til
England.
Mimosa-Bark. Barken af forskjellige Arter af Acacia,
som voxer vildt i Australien, indeholder betydelige Mængder
af et dybrødt Garvestof, som, naar det bruges alene og i
stærke Garvevædsker, give en haard og tung Garvning,
men dog ogsaa kan bruges til blødere Overlædersorter,
naar man benytter tilstrækkelig svage »Farver«. De mest
brugte Arter er følgende: Den almindelige Acacie, A. de-
currens, og dens Varietet A. mollisima, ogsaa kaldet grøn
ellei soit Acacie (den maa ikke forvexles med Sølv-Acacien,
A. dealbata, der i Almindelighed anses for at være en
selvstændig Art). Barken kan produceres i meget stor
Mængde og bruges meget af de engelske Garvere. Den
høstes 1 September og de 2 eller 3 følgende Maaneder, og
saasnart den er tørret, kan den forsendes. Disse Træer,
som voxe i Højlandene, indeholde en større Mængde Garve-
stof end Sølv-Acacien.
»Sorttræet«, A. mélanoxylon, giver en Garvebark, som
et 1 ingere end den af A. decurrens. Barken af A. penninervis
indeholder 17,9 pCt. Garvesyre og 3,8 pCt. Gallussyre.
Barken af A. suppurosa (engelsk »hickory«) indeholder
6,6 pCt. Garvesyre og i,2 pCt. Gallussyre.
Barken af A. saligna fra Sydvest-Australien bruges
meget og indeholder næsten 30 pCt. Garvestof. A. harpo-
phylla i den sydlige Del af Queensland afgiver en meget