Garveriet
En Haandbog For Garvere

28 Vestafrika fra Senegambien til Angola. Saften sveder ud af naturlige Revner men i rigeligere Mængde fra Indsnit, og koagulerer snart til en blodrød og meget sprød Masse, som af Portugiserne i Angola benævnes sangue del drago (Drageblod). Den er ikke let at skjælne fra den førstnævnte ofticinelle Sort, men den er ikke som saadan nogen Handelsvare. IV. Australsk, Bat any Bay eller Eucalyptus Kino. Adskillige Arter af Eucalyptus afsondre garvestof- holdige Udsvedninger, saaledes E. rostrata Blodtræet (E. corymbosa) og E. citriodora, som egne sig meget godt til at eistatte den officinelle Art. Den findes som en sejg, klæbrig Masse i flade Hulheder i Veddet og bliver hurtig stiv, haard og sprød. Mindre Mængder udvindes i flydende Tilstand ved Indsnit i Barken af levende Træer i Form af en sirupagtig Vædske, som ved Inddampning giver c. 35 pCt. fast Kino. Den udføres fra Australien hovedsagelig til England. Mimosa-Bark. Barken af forskjellige Arter af Acacia, som voxer vildt i Australien, indeholder betydelige Mængder af et dybrødt Garvestof, som, naar det bruges alene og i stærke Garvevædsker, give en haard og tung Garvning, men dog ogsaa kan bruges til blødere Overlædersorter, naar man benytter tilstrækkelig svage »Farver«. De mest brugte Arter er følgende: Den almindelige Acacie, A. de- currens, og dens Varietet A. mollisima, ogsaa kaldet grøn ellei soit Acacie (den maa ikke forvexles med Sølv-Acacien, A. dealbata, der i Almindelighed anses for at være en selvstændig Art). Barken kan produceres i meget stor Mængde og bruges meget af de engelske Garvere. Den høstes 1 September og de 2 eller 3 følgende Maaneder, og saasnart den er tørret, kan den forsendes. Disse Træer, som voxe i Højlandene, indeholde en større Mængde Garve- stof end Sølv-Acacien. »Sorttræet«, A. mélanoxylon, giver en Garvebark, som et 1 ingere end den af A. decurrens. Barken af A. penninervis indeholder 17,9 pCt. Garvesyre og 3,8 pCt. Gallussyre. Barken af A. suppurosa (engelsk »hickory«) indeholder 6,6 pCt. Garvesyre og i,2 pCt. Gallussyre. Barken af A. saligna fra Sydvest-Australien bruges meget og indeholder næsten 30 pCt. Garvestof. A. harpo- phylla i den sydlige Del af Queensland afgiver en meget