Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
29
betydelig Del af den »Mimosa-Bark«, der gaar i Handelen.
Barken af A. lophanta indeholder kun ca. 8 pCt. Garvestof.
Den bredbladede Acacie eller Guld-Acacien, A.pycnantha
fra Victoria og Syd-Australien fortjener at dyrkes i udstrakt
Maalestok. Den voxer hurtig, trives selv paa meget sandet
Jord og bærer rigeligt med Frø, som spirer med den
største Lethed. Den fuldstændig tørrede Bark indeholder
omtrent 25 pCt. Garvestof. Det vandige Udtræk af Barken
kan ved Kogning inddampes til en fast Extrakt, som til
medicinsk Brug og lignende kan erstatte den bedste indiske
Catechu. Den indeholder omtrent 30 pCt. Garvestof.
Sandsynligvis er der ingen andre til Garvemateriale brugelige
Planter, som det lønner sig saa godt at dyrke som de
australske A. pycnantha og A. decurrens. Den sidstes
Garvestofindhold varierer fra 8 til 33 pCt. Den Bark, der
gaar i Handelen indeholder noget mindre paa Grund af
dens Tørhedstilstand; den indeholder nemlig omtrent lOpCt.
Fugtighed. Barken af Sølvacacien, A. dealbata, er af ringere
Værdi og opnaar ofte kun Halvdelen af den Pris, som
betales for den sorte Acacie. Barken forbedres med Al-
deren og Udtørring og skal kunne naa op til 40 pCt.
Garvestof.
Blandt alle de nævnte Arter er Barken af den bred-
bladede Acacie den værdifuldeste og den, som indeholder
mest Garvestof; Sølvacacien er ikke saa værdifuld og inde-
holder mindre Garvestof; den sorte Acacie ansés for den
mest produktive, da dens Bark kan høstes, naar den er
8 Aar gammel. Et saadant Træ giver 35—55 Pd. tørret
Bark, medens et fuldvoxent Træ giver 90—130 Pd.
Dyrkningen af Acacier til Produktion af Garvebark
befinder sig endnu paa et temmelig uudviklet Standpunkt;
men uden al Tvivl vil, saa snart som dette bliver forstaaet,
store Landstrækninger, der hidtil have ligget øde, eller
som allerede er bleven udpint og gjort uskikkede til Dyrk-
ning af Kornsorter, blive udnyttede til Dyrkning af Acacier.
De fordre saa lidt Opmærksomhed, at det absolut maa
være meget fordelagtigt, og desuden kan deres Dyrkning
meget vel forenes med Græsning. Efter det første. Aar,
naar de unge Træer i Plantagen have naaet en Højde af
3—4 Fod, kan man slippe Faar derind. Der er derfor al
Grund til at antage, at Produktionen af Mimosa-Bark vil
stige stærkt, og at det europæiske Marked i stedse stigende
Mængde vil blive forsynet med dette Garvemateriale.