ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
I 29 betydelig Del af den »Mimosa-Bark«, der gaar i Handelen. Barken af A. lophanta indeholder kun ca. 8 pCt. Garvestof. Den bredbladede Acacie eller Guld-Acacien, A.pycnantha fra Victoria og Syd-Australien fortjener at dyrkes i udstrakt Maalestok. Den voxer hurtig, trives selv paa meget sandet Jord og bærer rigeligt med Frø, som spirer med den største Lethed. Den fuldstændig tørrede Bark indeholder omtrent 25 pCt. Garvestof. Det vandige Udtræk af Barken kan ved Kogning inddampes til en fast Extrakt, som til medicinsk Brug og lignende kan erstatte den bedste indiske Catechu. Den indeholder omtrent 30 pCt. Garvestof. Sandsynligvis er der ingen andre til Garvemateriale brugelige Planter, som det lønner sig saa godt at dyrke som de australske A. pycnantha og A. decurrens. Den sidstes Garvestofindhold varierer fra 8 til 33 pCt. Den Bark, der gaar i Handelen indeholder noget mindre paa Grund af dens Tørhedstilstand; den indeholder nemlig omtrent lOpCt. Fugtighed. Barken af Sølvacacien, A. dealbata, er af ringere Værdi og opnaar ofte kun Halvdelen af den Pris, som betales for den sorte Acacie. Barken forbedres med Al- deren og Udtørring og skal kunne naa op til 40 pCt. Garvestof. Blandt alle de nævnte Arter er Barken af den bred- bladede Acacie den værdifuldeste og den, som indeholder mest Garvestof; Sølvacacien er ikke saa værdifuld og inde- holder mindre Garvestof; den sorte Acacie ansés for den mest produktive, da dens Bark kan høstes, naar den er 8 Aar gammel. Et saadant Træ giver 35—55 Pd. tørret Bark, medens et fuldvoxent Træ giver 90—130 Pd. Dyrkningen af Acacier til Produktion af Garvebark befinder sig endnu paa et temmelig uudviklet Standpunkt; men uden al Tvivl vil, saa snart som dette bliver forstaaet, store Landstrækninger, der hidtil have ligget øde, eller som allerede er bleven udpint og gjort uskikkede til Dyrk- ning af Kornsorter, blive udnyttede til Dyrkning af Acacier. De fordre saa lidt Opmærksomhed, at det absolut maa være meget fordelagtigt, og desuden kan deres Dyrkning meget vel forenes med Græsning. Efter det første. Aar, naar de unge Træer i Plantagen have naaet en Højde af 3—4 Fod, kan man slippe Faar derind. Der er derfor al Grund til at antage, at Produktionen af Mimosa-Bark vil stige stærkt, og at det europæiske Marked i stedse stigende Mængde vil blive forsynet med dette Garvemateriale.