Garveriet
En Haandbog For Garvere

3i Coriariw, i Toskana R. Coriaria ofte forfalsket med Blade af Pistacia lentiscus, i Spanien forskjellige BÄwsarter, som levere 3 forskjellige Produkter: Malaga eller Priego, Malina og Valladolid; i Tyrol den saakaldte venetianske Sumach, R. Cotinus; i Frankrig Coriaria myrtifolia, som leverer 4 Sorter, der paa fransk betegnes ved fauvis, douzére, redoul eller redon og pudis, i Algerien »Tezera-Sumach«, R. pentaphylla, som bruges af Araberne til at garve Maro- quin; i Nordamerika den glatte eller hvide Sumach, R. glabra, den kanadiske Sumach, R. canadensis, Hjortetak-Sumach, R. typhina, og den sorte eller Dværge-Sumach, R. copallina. Disse Arter findes vildtvoxende i de nævnte Lande, og gjøres desuden til Gjenstand for Dyrkning i enkelte Egne, særlig paa Sicilien. R. glabra og R. copallina anbefales i de forenede Stater særlig til Dyrkning. Den Jordbund, som vælges til Dyrkning af Sumach, er i Italien kalkholdig Jord, i Amerika sandede og lerede Jorder; naturligvis faar man en rigere Høst paa gode end paa slette Jorder. Planterne formeres i Almindelighed ved Stiklinger, dog kan man ogsaa saa dem. Det er fleraarige Planter, og deres Løv kan indhøstes hvert Aar. Denne Indhøstning udføres paa to Maader: ved Beskæring og ved Afplukning af Bladene. Den første Methode, som simpelthen bestaar i, at Bladene og de unge Skud skæres af, er den hurtigste og mindst bekostelige, men Planterne lide derunder. Ved den anden Methode opriaar man et større og mere regelmæssigt Udbytte, idet Planterne ingen Skade tage derved, men den kræver meie Aibejdskiaft. Naar Bladene er indsamlede, hvad enten dette er sket paa den ene eller den anden Maade, blive de enten tøirede strax i aaben Mark, hvad der er hurtigst, men hvorved de udsættes for en mulig Regn, som de selvfølgelig slet ikke kunne taale, da Regnvandet jo vilde trække Garvestoffet ud af dem, og for direkte Solskin, som ogsaa anses foi at være skadeligt, eller de bringes lige til Loen, hvor de ■senere skulle tærskes og tørres der, hvad der selvfølgelig tager længere Tid. Naar de er tørrede, blive de tæi skede med en Plejl, for at rive Bladene løs fra Grene og Kviste; herved gaa de enten hele af, eller naar de er meget skarpt tørrede, saa de blive sprøde derved, springe de ved Tæisk- ningen i smaa Stykker, hvorved Arbejdet ved den paa- følgende Maling lettes. Sluttelig males Bladene paaMøllei, ■der er byggede efter Princippet for en Stengang ellei lige-