Garveriet
En Haandbog For Garvere

32 som den spanske Arrastramølle: 2 store Møllesten, der sidde hver paa sin Ende af en vandret Axe, rulle rundt som Hjul i en cirkelformig Bane paa et vandret Underlag, idet Stellet, som bærer deres Axe, ved Maskinkraft (Vand-’ Heste- eller Dampkraft) drejes om en lodret Axe. Den Sumach, der gaar i Handelen, har et i høj Grad forskjelligt Indhold af Garvestof og som Følge deraf en meget forskjellig Værdi. Den europæiske Sumach ansés med Rette for at være betydelig værdifuldere end den amerikanske, idet dens Garvestofindhold gjennemsnitlig overgaar den amerikanskes med 6—8 pCt. Desuden inde- holder den amerikanske Sumach et Farvestof, som giver Læderet en ubehagelig gul Farvetone, men som ikke findes i den europæiske. Desuden har Aarstiden, paa hvilken Bla- dene er indhøstede, stor Indflydelse paa Indholdet saavel af Garve- som af Farvestof. Sumach kan indeholde fra 4 5 °P til 28 pCt. Garvestof og en tilsvarende Mængde opløseligt Ikkegarvestof, saa at der ofte findes mere oplø- seligt Ikkegarvestof end Garvestof. Prisen er gjennemsnitlig 13 Kr. pr. 100 Pd. men varierer stærkt. Valonia eller Valonea. Valonea er Frugtskaalerne eller Agernkopperne af forskjellige Ege-Arter og -Varieteter, særlig . Quercus Ægilops og Q. macrolepis. Den første voxer i Højlandene paa Morea, i Rumelien og det græske Archipelag samt Lilleasien og Palæstina; den anden ud- gjør store Skove i flere Egne af Grækenland, særlig paa de nedre Bjærgskraaninger af Taygetos. Professor Or- phanides i Athen omtaler desuden en tredie Art eller Varietet, som kaldes porto gatussa, og giver en særlig fin Sort Valonea; den betegnes af ham Q. stenopyUa. De vigtigste Produktionssteder i Lilleasien er Uschak, Borlo, Demirdji, Ghiørdes, Adala, Nazlu, Buldur, Sokia, Balat, Troja, Aivalik og Mytilene. Den aarlige Export, hovedsagelig fra Smyrna, naar op til 600,000 Quintaler (å 2 Centner) til en Værdi af omtrent 7 Millioner Kroner. I Grækenland er Produk- tionen hovedsagelig koncentreret i følgende Distrikter: 1) Provindsen Lacedæmonia, som i 1872 leverede 10,000 Ctn.; 2) Provindsen Gythium i de lavere Dele af Taygetos, som samme Aar gav 60,000 Ctn.; 3) Øen Zea, som tidli- gere ydede 30,000—40,000 Ctn., men paa den sidste Tid kun giver 15,000 Ctn. aarlig; 4) Attica, særlig Omegnen af Cacossalessi, afgiver 3000—5000 Ctn., som udskibes fra Oropos i Chalcisstrædet; 5) Øen Euboea, hvorfra der