Garveriet
En Haandbog For Garvere

35 benyttes i Forbindelse med Myrobalaner. A. Cebil, den saakaldte røde Cebil, fra den argentinske Republik, inde- holder io—15 pCt. Garvestof i Barken og 6—7 pCt. i Bladene; en anden Varietet, den hvide Cebil, indeholder 8—12 pCt. i Barken, 7—8 pCt. i Bladene. A. Gavenia, den saakaldte Espinillo, fra den argentinske Republik indeholder 33—34 pCt. Garvestof i Frugtbælgene. Barken af A penni- nervis, den saakaldte »haarde« Acacia, fra Australien inde- holder 18 pCt. Garvesyre og 3—4 pCt. Gallussyre. Barken af Alnus glutinosa, den almindelige Rød-El, indeholder omtrent 16 pCt. Garvestof. Frugterne af Cæsalpinia Cacdlaco, den mexikanske saa- kaldte Cascalota, er meget rige paa Garve- og Gallussyre og bruges i sin Hjemstavn til Garvning. Bladene af Comptonia asplanifolia, en Bregne, som voxer i de forenede Stater, indeholder 9—10 pCt. Garvestof. Barken af Coriaria ruscifolia, den saakaldte Tutu, fra Ny-Zeeland, indeholder 9—10 pCt. Garvestof. Barken af Elæocarpus dentatus, den saakaldte Kiri-hinau, fra Ny-Zeeland indeholder 21—22 pCt. Garvestof, medens Barken af E. Hookerianus, ligeledes fra Ny-Zeeland, og som der benævnes Pokako, indeholder 9—10 pCt. Garvestof. Ephedra antisyphilitica fra Højsletterne i Arizona og Utah, giver 11—12 pCt. Garvestof. Barken af Eucalyptus longifolia fra Australien indeholder 8,3 pCt. Garvesyre og 2,s pCt. Gallussyre. »Pebermynte- træet.« indeholder 20 pCt. Garvesyre i Barken. »Trevle- barken«, E.obliqua, har 1^2 pCt. Garvestof. »Jernbarken«, E. leucoxylon, fra Victoria indeholder 22 pCt. Garvestof, men kan kun bruges til ringere Lædersorter. Barken af Eugenia Maire, den saakaldte Whawhako fra Ny-Zeeland, indeholder 16—17 pCt. Garvestof. Barken af E. Smithii, det australske »Myrthe«træ, indeholder 17 pCt. Garvesyre og 3—4 pCt. Gallussyre. Rodbarken af Fuchsia macrostemma er tynd, sprød og let at extrahere; den indeholder omtrent 25 pCt. af et lysrødt Garvestof, som er blevet anvendt med Held. Det er den saakaldte CÅwrcobark fra Chile, som dog af andre paastaas at stamme fra Oxalis gigantea. Bælgkapslerne af Inga FeuiUei, den saakaldte Pay-Pay fra Peru, indeholder 24 pCt. af et næsten farveløst Garvestof. Barken af Laurus Pauno bruges i Chile til at garve Overlæder.