Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
benyttes i Forbindelse med Myrobalaner. A. Cebil, den
saakaldte røde Cebil, fra den argentinske Republik, inde-
holder io—15 pCt. Garvestof i Barken og 6—7 pCt. i
Bladene; en anden Varietet, den hvide Cebil, indeholder
8—12 pCt. i Barken, 7—8 pCt. i Bladene. A. Gavenia, den
saakaldte Espinillo, fra den argentinske Republik indeholder
33—34 pCt. Garvestof i Frugtbælgene. Barken af A penni-
nervis, den saakaldte »haarde« Acacia, fra Australien inde-
holder 18 pCt. Garvesyre og 3—4 pCt. Gallussyre.
Barken af Alnus glutinosa, den almindelige Rød-El,
indeholder omtrent 16 pCt. Garvestof.
Frugterne af Cæsalpinia Cacdlaco, den mexikanske saa-
kaldte Cascalota, er meget rige paa Garve- og Gallussyre
og bruges i sin Hjemstavn til Garvning.
Bladene af Comptonia asplanifolia, en Bregne, som
voxer i de forenede Stater, indeholder 9—10 pCt. Garvestof.
Barken af Coriaria ruscifolia, den saakaldte Tutu, fra
Ny-Zeeland, indeholder 9—10 pCt. Garvestof.
Barken af Elæocarpus dentatus, den saakaldte Kiri-hinau,
fra Ny-Zeeland indeholder 21—22 pCt. Garvestof, medens
Barken af E. Hookerianus, ligeledes fra Ny-Zeeland, og som
der benævnes Pokako, indeholder 9—10 pCt. Garvestof.
Ephedra antisyphilitica fra Højsletterne i Arizona og
Utah, giver 11—12 pCt. Garvestof.
Barken af Eucalyptus longifolia fra Australien indeholder
8,3 pCt. Garvesyre og 2,s pCt. Gallussyre. »Pebermynte-
træet.« indeholder 20 pCt. Garvesyre i Barken. »Trevle-
barken«, E.obliqua, har 1^2 pCt. Garvestof. »Jernbarken«,
E. leucoxylon, fra Victoria indeholder 22 pCt. Garvestof,
men kan kun bruges til ringere Lædersorter.
Barken af Eugenia Maire, den saakaldte Whawhako fra
Ny-Zeeland, indeholder 16—17 pCt. Garvestof. Barken af
E. Smithii, det australske »Myrthe«træ, indeholder 17 pCt.
Garvesyre og 3—4 pCt. Gallussyre.
Rodbarken af Fuchsia macrostemma er tynd, sprød og
let at extrahere; den indeholder omtrent 25 pCt. af et
lysrødt Garvestof, som er blevet anvendt med Held. Det
er den saakaldte CÅwrcobark fra Chile, som dog af andre
paastaas at stamme fra Oxalis gigantea.
Bælgkapslerne af Inga FeuiUei, den saakaldte Pay-Pay
fra Peru, indeholder 24 pCt. af et næsten farveløst Garvestof.
Barken af Laurus Pauno bruges i Chile til at garve
Overlæder.