ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
36 Barken af Malpighi a punicifbha, den saakaldte Naucita- eller JfaMgwtfa-bark fra Nicaragua indeholder 20—30 pCt. af et meget lyst Garvestof. Barken af Persea Lingue er rødbrun, blød og let at extrahere med Vand; den indeholder 20—24 pCt. Garve- stof og betydelige Mængder af syredannende Stoffer. Den bruges i Sydamerika, særlig i Provinsen Valdivia i Chile til Garvningen af det saakaldte Valdivia-Læder. I den sydlige Del af Chile findes der umaadelige Skove af dette Træ. Barken er bleven importeret til England og har givet gode Resultater ved Garvningen af svært' Underlæder. Barken af Phyllodadus tricomanoides fra Ny-Zeeland, benævnes der Kiri-toa toa-, den indeholder 23 pCt. Garvestof Barken af Pinus Haleppensis, Aleppofyren, som voxer i Middelhavslandene bruges blandt andet i Italien og i Rusland som Garvemateriale. Det førstnævnte Sted be- nævnes den Scorza rossa, det andet Sted Befko. Den inde- holder c. 22 pCt. Garvestof og giver et stærkt rødfarvet Læder. Bladene af Polygonum amphibium, en enaarig Plante, som voxer i Missouris Flodgebet, indeholder 18 pCt. Garve- stof; den kan mejes og sættes i Stak ligesom Hø. Den bruges meget i Garverierne i Chicago og siges at give et Læder, som er seigere, mere durabelt, finere i Texturen og i Stand til at modtage en højere Glands end det, der er garvet med Egebark. Frugtskallerne af Punica Granatum, Granatæbletræet, indeholde omtrent I3,c pCt. af et Garvestof, som har nogen Lighed med det, der findes i Myrobalaner, samt en be- tydelig Mængde Stivelse. Der er mest Garvestof i den bitre Sort, som anvendes til Garvning af »Maroquin«; Rodbarken er ogsaa rig paa Garvestof. Barken af Rhizophora Mangle, Mangrovetræet, fra Ve- nezuela indeholder 24—30 pCt. af et dybrødt Garvestof, saafremt den tages af unge Stammer; Prøver fra Vestindien indeholdt kun 12 pCt.; Prøver fra Kina endnu mindre. Guayaquil exporterede 9000 Ctn. af Barken til Peru i 1879. Barken af Tecoma pcntaphyUa, den saakaldte Boble Colorado, fra Venezuela indeholder 27 pCt. Garvestof foruden et orangerødt Farvestof, der er opløseligt i Vand. Bælgkapslerne af Wagatea spicata indeholder 15 pCt. Garvesyre.. Planten, en klatrende Buskvæxt, hører hjemme i Concan i Ostindien.