Garveriet
En Haandbog For Garvere

Ca) 00 3Éi® Kapitel. Garvestoffernes Kemi. Som omtalt i forrige Kapitel, er det de i Garvemate- rialerne indeholdte Garvestoffer, som Garverne først og fornemmeligst har Brug for, og som derfor i første Række bestemme Garvematerialernes Værdi. Man ser undertiden ogsaa disse Stoffer betegnet med Ordene Garvesyre eller Tannin, men dette er ikke korrekt, idet disse Ord i Virke- ligheden kun betegne et bestemt Garvestof, nemlig det, der forekommer i Galæbler, Sumach og Myrobalaner. I Dividivi og Granatæbleskaller forekommer det samme Garvestof rimeligvis ogsaa blandet med et andet Garvestof, som har andre kemiske Egenskaber, og som ogsaa i smaa Mængder forekommer i Sumach og Myrobalaner. Disse Stoffer afvige ofte i høi Grad fra hverandre baade i Henseende til kemisk Sammensætning og til Reaktioner, men de have alle den Egenskab tilfælles, at bundfælde Lim af dets Opløsninger og danne uopløselige Forbindelser med limgivende Væv. Som Følge af denne Evne omdanne de den dyriske Hud til det uopløselige og uforraadnelige Materiale: »Læder«. De er for Størstedelen ikke i Stand til at krystallisere, eller som man kalder det, de er amorfe. Alle danne de blaalig eller grønlig sorte Forbindelser med Jerntveiltesalte, og ligesom mange andre organiske Stoffer bundfældes de af eddikesur Bly- eller Kobberilte, Tinforchlor og mange andre Metalsalte samt Salte med organiske Baser (Alkaloider) som f. Ex. Kinin. I nogle Tilfælde forbinder Garvestoffet sig med Basen alene, saa at Syren bliver fri, men ofte indgaar hele Saltet i Forbindelsen. Dette er Til- fældet med de Bundfald, der dannes med eddikesur Bly- og Kobberilte. Med Alkalier give Garvestofferne og mange af