Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
Scrubber«, hvor Sand er det filtrerende Materiale. Dersom
man i Vandet bundfælder Kalk ved den Clark’ske Proces,
(Se Pag. 47), trækker det i Almindelighed Mudderet med
ned. Ofte kunne ogsaa visse Bakterier have en meget be-
tænkelig Indflydelse, hvilket bevises af et praktisk fore-
kommende Tilfælde, som et Par Gange er blevet anmeldt
til Forsøgsstationen i Wien. De vedkommende Garvere
klagede over, at det var umuligt for dem at faa deres
Læder »gart«. Naar Huderne blev inddrevne, antog de
meget snart den brune Læderfarve paa Overfladen, men
hvor længe de saa end lod dem ligge i Farverne, blev de
dog ved i Midten at bevare den raa Huds oprindelige
Karakter, Garvestoffet kunde ikke trænge igjennem. Naar
man undersøgte et tyndt Snit af en saadan Hud under
Mikroskopet, opdagede man let Grunden til dette for-
bavsende Fænomen. Den Del af Huden, der ikke vilde
modtage Garvestoffet, var nemlig baade i og imellem sine
enkelte Celler aldeles fyldt med Bakterier, der laa stuvede
saa tæt sammen, at der ligefrem ikke var Plads til, at
Garvestoffet kunde komme derind. Hvorfra Bakterien var
kommen i Vandet, var i de fleste Tilfælde ikke let at afgjøre,
men det hele havde fuldstændig Karakter af en epidemisk
Sygdom. Det var foraarsaget af en bestemt Art af en
Kuglebakterie, og det var meget vanskeligt at blive af med,
idet det eneste Middel hertil var, fuldstændig at ud-
tømme og desinficere alle Karrene og dernæst sørge for
for Fremtiden at anvende rent Vand.
Regnvand eller Vand fra Bjærgstrømme, naar disse
komme fra haarde Bjærgarter af plutonisk (vulkansk) Op-
rindelse, er i Almindelighed næsten fuldstændig fri for
mineralske Bestanddele. Saadant Vand er, hvis det er
koldt nok og frit for Mudder og organiske Urenheder, det
bedste til næsten enhver Anvendelse i Garveriet. Men
det meste Vand fra Floder og Aaer og alt Kildevand er
forurenet med mineralske Stoffer, som det har opløst af
de Jordlag, hvorigjennem det er flydt. De vigtigste af
disse mineralske Bestanddele er Kalk og Magnesia. De
forekomme baade som svovlsure Salte eller Klorider og
som sure kulsure Salte (»Bicarbonater«), Kloriderne og de
svovlsure Salte foraarsage »permanent« Haardhed, medens
den, der skyldes Bicarbonaterne, kaldes »temporær« paa
Grund af, at Halvdelen afKulsyren uddrives, ved at Vandet
bringes i Kog, og Kalken og Magnesiaen derved bundfældes,