ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
47 som uopløselige neutrale kulsure Salte, hvorved Vandet altsaa bliver blødt. Vand, som saaledes kan blive blødt ved Kogning, kan ogsaa blive det ved Tilføjelse af brændt eller læsket Kalk, idet dette binder Halvdelen af Kulsyren og bundfældes som neutral kulsur Kalk, medens den op- løste tvekulsure Kalk ved at berøves Halvdelen af sin Kulsyre ogsaa omdannes til neutral kulsur Kalk og bund- fældes. Denne Maade at gjøre Vandet blødt, fører Navn af den C lark’ske Proces, og den bundfældte kijlsure Kalk kan enten fraskilles ved Henstand, hvorved den temmelig hurtig sætter sig tilbunds, eller ved særlige Filtre. De Kalk- og Magnesiasalte, som foraarsage permanent Haardhed, kunne fjærnes ved Tilsætning af Soda (kulsur Natron), hvorved Kalk og Magnesia bundfældes som kul- sure Salte, men Methoden er, hvis den skal anvendes i stor Maalestok, temmelig bekostelig, og da Chlornatrium og svovlsur Natron bliver i Vandet, er den til mange An- vendelser af temmelig tvivlsom Værdi, skjøndt den i visse Tilfælde kan være fordelagtig særlig til Fødevandet til Dampkjedler. Naar den anvendes hertil, maa Bundfæld- ningen og Klaringen udføres, førend Vandet benyttes, og Sodaen ikke sættes til i selve Kjedlen, som det undertiden sker. Til at forhindre Fødevandet fra at blive slimet, er de fleste Garvematerialer, ja selv brugt Garvebry, meget virksomt, og Faren for en ætsende Virkning paa Jernet kan undgaas ved Tilsætning af en ringe Mængde Soda. Saa vidt man endnu ved, er der fra Garverens Standpunkt ikke nogen Grund til at gjøre Forskjel overfor Kalk eller Magnesia, hvorfor vi betegne Indholdet af begge disse Stoffer med Fællesbetegnelsen »Haardhed«. Haardt Vand er sand- synligvis længere om at udbløde tørrede Huder end blødt, dog er det muligt, at den Forskjel, man her har iagttaget, snarere skyldes den Omstændighed, at de Brønde eller Kilder, som føre haardt Vand, i Reglen have en lavere Temperatur. I Kalkene kan Vandets Haardhed ikke have nogen Indflydelse, men dersom man til Afhaaring benytter Svovlnatrium alene, vil en »temporær« Haardhed kunne foraarsage visse Tab, hvorfor man i saa Tilfælde gjør bedst i at sætte lidt Kalk til. Det er ved Hudernes Rens- ning for Kalken, at Vandets Haardhed har den største Indflydelse. Dersom kalkede Huder efter Haaringen bringes i Vand med en høj Grad af temporær Haardhed, foregaar den samme Virkning som ved den Clark’ske Proces inde i