Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
som uopløselige neutrale kulsure Salte, hvorved Vandet
altsaa bliver blødt. Vand, som saaledes kan blive blødt
ved Kogning, kan ogsaa blive det ved Tilføjelse af brændt
eller læsket Kalk, idet dette binder Halvdelen af Kulsyren
og bundfældes som neutral kulsur Kalk, medens den op-
løste tvekulsure Kalk ved at berøves Halvdelen af sin
Kulsyre ogsaa omdannes til neutral kulsur Kalk og bund-
fældes. Denne Maade at gjøre Vandet blødt, fører Navn
af den C lark’ske Proces, og den bundfældte kijlsure Kalk
kan enten fraskilles ved Henstand, hvorved den temmelig
hurtig sætter sig tilbunds, eller ved særlige Filtre.
De Kalk- og Magnesiasalte, som foraarsage permanent
Haardhed, kunne fjærnes ved Tilsætning af Soda (kulsur
Natron), hvorved Kalk og Magnesia bundfældes som kul-
sure Salte, men Methoden er, hvis den skal anvendes i
stor Maalestok, temmelig bekostelig, og da Chlornatrium
og svovlsur Natron bliver i Vandet, er den til mange An-
vendelser af temmelig tvivlsom Værdi, skjøndt den i visse
Tilfælde kan være fordelagtig særlig til Fødevandet til
Dampkjedler. Naar den anvendes hertil, maa Bundfæld-
ningen og Klaringen udføres, førend Vandet benyttes, og
Sodaen ikke sættes til i selve Kjedlen, som det undertiden
sker. Til at forhindre Fødevandet fra at blive slimet, er
de fleste Garvematerialer, ja selv brugt Garvebry, meget
virksomt, og Faren for en ætsende Virkning paa Jernet
kan undgaas ved Tilsætning af en ringe Mængde Soda.
Saa vidt man endnu ved, er der fra Garverens Standpunkt
ikke nogen Grund til at gjøre Forskjel overfor Kalk eller
Magnesia, hvorfor vi betegne Indholdet af begge disse Stoffer
med Fællesbetegnelsen »Haardhed«. Haardt Vand er sand-
synligvis længere om at udbløde tørrede Huder end blødt,
dog er det muligt, at den Forskjel, man her har iagttaget,
snarere skyldes den Omstændighed, at de Brønde eller
Kilder, som føre haardt Vand, i Reglen have en lavere
Temperatur. I Kalkene kan Vandets Haardhed ikke have
nogen Indflydelse, men dersom man til Afhaaring benytter
Svovlnatrium alene, vil en »temporær« Haardhed kunne
foraarsage visse Tab, hvorfor man i saa Tilfælde gjør
bedst i at sætte lidt Kalk til. Det er ved Hudernes Rens-
ning for Kalken, at Vandets Haardhed har den største
Indflydelse. Dersom kalkede Huder efter Haaringen bringes
i Vand med en høj Grad af temporær Haardhed, foregaar
den samme Virkning som ved den Clark’ske Proces inde i