ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
52 Ved Farvning, i det mindste ved Farvning med de for- skjellige Sorter Farvetræ er de tvekulsure Saltes Indflydelse afgjort fordelagtig, og det er ogsaa bevist at være Tilfælde ved Farvning med Vaid, Cochenille og Indigocarmin. Foruden Kalk- og Magnesiasalte kan Vand indeholde svovlsure Salte og Klorider af Kali og Natron, hvorimod disses kulsure Salte ikke kunne være tilstede sammen med permanent Haardhed. I blødt Vand kunne kulsure Alkalier undertiden være tilstede og danne i saa Fald kulsur Kalk i de kalkede Huder. Efter sigende udblødes Huderne hurtig i saadant Vand. Svovlsure Alkalier vides ikke at have nogen skadelig Virkning; om Klorider er der talt ovenfor. Jern kan være tilstede i Opløsning som tvekulsurt Salt men ikke i nogen anden Form, forudsat der er tvekulsur Kalk tilstede. Det kan i saa Fald fjærnes fuldstændig tillige med den temporære Haardhed ved Clark’s Proces eller ved Kog- ning. Jern forekommer oftere i blot opslemmet Form som Mudder, og er efter Procters Mening altid til Skade. Dog er Anskuelserne herom temmelig forskjellige, idet nogle og særlig praktiske Garvere anse jernholdigt Vand for gavnlig til Underlædersgarvning; hvad Rolle Jernet her skulde spille, er ikke oplyst. Vand indeholder ofte meget smaa Mængder Kiselsyre og Lerjord, men meget sjelden betydeligere Kvantiteter af disse Stoffer. Saadant Vand skal efter sigende gjøre Læderet haardt. Paa Pag. 51 er opstillet en Tabel over Analyser af Vand af forskjellig Oprindelse samlede af Procter.,