Garveriet
En Haandbog For Garvere

85 Kubikcentimeter manganoversur Kali, hvorved man faar den Mængde Garvestof, som indeholdes i 10 cc. af Opløsningen. Multipliceres dette Tal med 100, faar man Garvestofindholdet i en Liter af Opløsningen, og denne indeholder jo, som vi have set, netop alt det Garvestof, der var i den afvejede Mængde Garvemateriale. Det kan da let omregnes til Procenter. — Med andre Ord, Garvestofprocenten beregnes paa følgende Maade, naar man har gaaet frem saaledes som her foreskrevet: Det Tal, som staar paa Flasken med det manganoversure Kali (og som angiver det Antal Gram Tannin, som i cc. af Opløsningen svarer til) multipliceres med det Tal, som man har faaet ved Subtraktionen af de to Titreringers Resultater. Det udkomne multipliceres med 10,000 og divideres med det Antal Gram af Materialet, som man har afvejet. Men man maa stadig erindre, at dette er Garvestof beregnet som Tannin, altsaa kun et relativt Tal. Det virkelige Garvestofindhold faar man ved denne Methode slet ikke noget at vide om. — Det skal endnu kun bemærkes, at Opløsningen af manganoversur Kali ikke kan holde sin Styrke konstant i længere Tid. Man bør opbevare den i Mørke og fra Tid til anden prøve dens Styrke enten med Oxalsyre eller nemmere ved at titrere 20 cc. af Indigoopløsningen dermed. Da denne nemlig holder sig fuldkommen konstant, kan man ved en simpel Beregning udføre den Korrektion i Styrken af det mangan- oversure Kali, som er nødvendig. Som man vil sé, er den Løwenthalske Methode saavel i sit Princip som i sin Udførelse noget indviklet at be- skrive; den er imidlertid temmelig let og hurtig at udføre, da en Analyse kun varer nogle faa> Timer, og man uden stor Ulejlighed kan have flere Analyser i Arbejde paa en Gang. Det var den øjensynlige Fejl ved den Løwenthalske Methode, at de derved opnaaede Resultater kun var relative, der ledede de af Garverikemien saa fortjente Videnskabs- mænd, der er ansatte ved den store Forsøgsstation for Læderindustri i Wien, paa den Tanke at udarbejde en ny og mere rationel Methode til Garvestofbestemmelsen, og som sagt ved Nytaarstid 1887 fremkom den nye Methode, udarbejdet af D’hrr. Siemand, Weiss og Meerkatz under Medvirkning af Direktør Eitner, for Offenligheden