Garveriet
En Haandbog For Garvere

86 i Forsøgsstationens Organ, »Der Gerber«. Princippet i denne Methode er lige saa simpelt som den Løwenthalskes er indviklet. Af en paa en bestemt Maade tilberedt Op- løsning af nærmere angiven Styrke inddampes en vis Del til Tørhed paa Vandbad, og det endnu tilbageblivende Vand uddrives ved Tørring ved ioo° C. i en Tørrekasse til konstant Vægt. Af Vægten heraf kan man saa be- regne den Mængde af opløselige Stoffer overhovedet, der indeholdes i den Mængde Materiale, som man har taget i Arbejde. En anden Del af Opløsningen befries ved Hjælp af Hudpulver for sit Garvestofindhold, hvorpaa man ved Inddampning og Tørring af en lige saa stor Del af den saaledes behandlede Opløsning som den, man første Gang har inddampet, bestemmer Materialets Indhold af opløseligt Ikkegarvestof, Tyskernes »Nichtgerbstoff«. Differensen mellem de to Resultater bliver da Indholdet af Garvestof. Den Tanke at bestemme Garvestof paa den nævnte Maade, der jo ogsaa maa synes at ligge i høj Grad nær, er ikke absolut nv. Hammers Methode, som fremkom før end den Løwenthalske, gik ud paa at bestemme Vægt- fylden af Udtrækket, baade før og efter at det ved Hjælp af Hud var befriet for sit Indhold af Garvestof, idet en Forskjel i Vægtfylden fra i til i,020 (200 E.) skulde svare til 5 pCt. Garvestof. Herom skriver Procter i 1885, altsa a før den nye Methodes Fremkomst: »Med den yderste Omhu, »ved at indføre Korrektioner, der begrundes paa Tempe- raturen, paa det Vand, der indføres med Hudpulveret og »paa dettes Opløselighed, og ved at inddampe Opløsningerne »til Tørhed i Stedet for at beregne deres Indhold af Tør- »substans af deres Vægtfylde, vil Methoden være brugbar, »og det er den eneste Maade, der kan give os Underret- wing om det virkelige Indhold af Garvestof i et eller »andet Materiale. Den egner sig dog kun til at benyttes »som en Kontrol med lettere Methoder, saasom den Lø- »wenthalske, — o. s. v.« Som man vil sé er i disse Ord saa at sige hele Skelettet til den nye Methode givet, men det skyldes de ovenfor nævnte wienske Kemikere, at Me- thoden er bleven gjort praktisk anvendelig, samt at den vægtigste Indvending, der kunde gjøres mod Hammers Methode, og som ogsaa om end i mindre Grad gjælder den nye wienske, nemlig Hudpulverets delvise Opløselighed i Garvestofudtrækkene, er reduceret til et Minimum, idet der paa Forsøgsstationen i Wien nu tilvirkes Hudpulver,