Blade Af Farveriets Historie I Danmark
Forfatter: Vilhelm Meyer
År: 1913
Forlag: N. Herdahls Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 67
UDK: 667.2(09)
Udgivne i anledning af Dansk Farverforenings 25 aars jubilæum
1888 - August - 1913
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FOLK OG FARVER
For de højere Stænders Vedkommende haves der nu ogsaa
gode Vidnesbyrd om, at der virkelig er udfoldet en hel Del Pragt.
Fra 1283 er der bevaret et Testament, hvorved Ærkediakonen i
Lund, Haqvin, efterlader en Dragt foret med Maar til Laurentz
Præst og til Hr. Peder ved Mariæ Alter sin blaa Dragt foret med
Silke, og fra samme Aar et lignende Testament af Biskoppen i
Lindkøping, som bortskænker Mængder af Guld og Sølv og kost-
bare Klæder. Andre Oplysninger om Datidens økonomiske For-
hold gør det dog sandsynligt, at denne Rigdom er ret enestaaende
her i Norden, snarere er det Beretninger fra Folk, der har set
Skikkene i Udlandet, som klinger igen i Viserne — og det end-
da i en meget overdreven Skikkelse. —
Først i Renæssancens Tidsalder stiller Forholdene sig væsentlig
anderledes. Renæssancen vækker en Kærlighed til Pragt og Far-
ver, som præger hele Datidens Liv. Det var nu ikke blot Hofferne
og Adelen, som klædte sig kostbart og broget, ogsaa Borger-
standen, som i dette Tidsrum bliver velforsynet med Kapital,
kommer med—ja, enkelte Steder synes den endog at have over-
gaaet Adelen. Borgerne besørgede Omsætningen og havde derved
den letteste og billigste Adgang til at skaffe sig de fremmede
Stoffer, og Adelen manglede ofte — blandt andet paa Grund af
Jordværdiens Dalen — de fornødne Kontanter. Dertil kom endelig,
at Borgerstanden, der ikke maatte købe Jord og den Gang ikke
som nu kunde anbringe sine opsparede Kapitaler i Værdipapirer,
ofte foretrak at sætte den i Smykker og kostbare Klæder som
den fordelagtigste Anbringelse. Ved Paabud fra Regeringsmagten
blev der ofte gjort Forsøg paa at standse denne Udvikling, men
ikke altid med Held. Dragterne, især Mændenes, sammensyedes
af mange forskelligfarvede Tøjstrimler. De udskaarne Klæder var
endnu i Brug og ligeledes de flerskiftede — Klæder, hvis højre
Side f. Eks. var rød, mens den venstre var blaa, eller hvis Midte
havde en Farve og hver af Siderne en anden.
Om Damemoderne faar man et lille Begreb ved at læse et
Brev, som er skrevet til Michelagniolo Buonarroti.*)
»Dette er Listen over de Sager, som jeg for Øjeblikket
har Brug for, hvis du vil være saa god at give mig dem.
Jeg trænger meget til dem, for jeg er helt udgaaet.
*) Meddelt af Johannes Dam, Oversætteren af Mesterens Sonetter.