Blade Af Farveriets Historie I Danmark

FOLK OG FARVER For de højere Stænders Vedkommende haves der nu ogsaa gode Vidnesbyrd om, at der virkelig er udfoldet en hel Del Pragt. Fra 1283 er der bevaret et Testament, hvorved Ærkediakonen i Lund, Haqvin, efterlader en Dragt foret med Maar til Laurentz Præst og til Hr. Peder ved Mariæ Alter sin blaa Dragt foret med Silke, og fra samme Aar et lignende Testament af Biskoppen i Lindkøping, som bortskænker Mængder af Guld og Sølv og kost- bare Klæder. Andre Oplysninger om Datidens økonomiske For- hold gør det dog sandsynligt, at denne Rigdom er ret enestaaende her i Norden, snarere er det Beretninger fra Folk, der har set Skikkene i Udlandet, som klinger igen i Viserne — og det end- da i en meget overdreven Skikkelse. — Først i Renæssancens Tidsalder stiller Forholdene sig væsentlig anderledes. Renæssancen vækker en Kærlighed til Pragt og Far- ver, som præger hele Datidens Liv. Det var nu ikke blot Hofferne og Adelen, som klædte sig kostbart og broget, ogsaa Borger- standen, som i dette Tidsrum bliver velforsynet med Kapital, kommer med—ja, enkelte Steder synes den endog at have over- gaaet Adelen. Borgerne besørgede Omsætningen og havde derved den letteste og billigste Adgang til at skaffe sig de fremmede Stoffer, og Adelen manglede ofte — blandt andet paa Grund af Jordværdiens Dalen — de fornødne Kontanter. Dertil kom endelig, at Borgerstanden, der ikke maatte købe Jord og den Gang ikke som nu kunde anbringe sine opsparede Kapitaler i Værdipapirer, ofte foretrak at sætte den i Smykker og kostbare Klæder som den fordelagtigste Anbringelse. Ved Paabud fra Regeringsmagten blev der ofte gjort Forsøg paa at standse denne Udvikling, men ikke altid med Held. Dragterne, især Mændenes, sammensyedes af mange forskelligfarvede Tøjstrimler. De udskaarne Klæder var endnu i Brug og ligeledes de flerskiftede — Klæder, hvis højre Side f. Eks. var rød, mens den venstre var blaa, eller hvis Midte havde en Farve og hver af Siderne en anden. Om Damemoderne faar man et lille Begreb ved at læse et Brev, som er skrevet til Michelagniolo Buonarroti.*) »Dette er Listen over de Sager, som jeg for Øjeblikket har Brug for, hvis du vil være saa god at give mig dem. Jeg trænger meget til dem, for jeg er helt udgaaet. *) Meddelt af Johannes Dam, Oversætteren af Mesterens Sonetter.