Blade Af Farveriets Historie I Danmark

FABRIKSFARVERE OG BONDEFARVERE ret betydelige Beløb, at det faa Aar efter maatte nedsættes. I nitten Aar virkede han som Guldhusfarver, og da han dør over- drages Bestillingen til hans Enke, dog under Forudsætning af, at hun holder en dygtig Svend. Efter at have skikket Bud først til Göttingen senere ogsaa til Dresden og Amsterdam finder hun endelig den rette, Jean Louis Nouvel fra Sverige. Det viser sig saa heldigt, at han er villig til at gifte sig med hende, uagtet han synes at have næret en Del Betænkeligheder ved at skulle optræde som Stedfader for hendes tre Børn; og nu virker Nouvel som Farver i Göbels Sted. — Nouvel var en stridbar Herre og tillige noget løs af Karakter. Der er flere Gange Misfornøjelse med hans Præstationer, og lige saa ofte skyder han Skylden over paa andre uden nogensinde at dokumentere sin Berettigelse dertil. Det ender da ogsaa med, at han bliver afskediget uden Pension. Længe varer det imidlertid ikke, inden han kommer sig af Neder- laget. Som en velovervejet Hævnakt skriver han til Kongen, at naar han ikke havde villet blive i Tjenesten, var det udelukkende fordi han da maatte »enten bedrage Deres kongelige Majestæt eller og selv at blive ruineret og tillige ruinere andre Deres Maje- stæts Undersaatter tillige med mig«. Regeringen forstod fuldtud at paaskønne en saadan Nidkærhed, 1765 bevilliges der ham 300 Rdl. aarlig i hele hans Levetid for Opskriften paa en særlig Tilbered- ning af Saffian, men da han senere tilbyder en Spindemaskine af egen Opfindelse, stiller man sig paa Forhaand reserveret over for ham — saa det er jo muligt, at Saffianen har været mindre vel- lykket end forventet. Nouvels Efterfølger var den svenskfødte Jakob Holmblad. Holmblad maa have været en dygtig Mand, for dygtig til at det kunde forsvares at holde ham tilbage ved Guldhuset, der efter- haanden var gaaet en Del tilbage. Da han søger om Tilladelse til at drive egen Virksomhed, indrømmes den ham derfor straks. »Vi Christian den syvende«, hedder det, »gøre alle vitterligt, at eftersom Farveren ved Vort militære Uld-Manufaktur, Jakob Holmblad, allerunderdanigst har ansøgt om Tilladelse at maatte oprette for egen Regning et almindeligt Farveri til Klæde-Fabrikations-Brug og Afbetjening, saa har Vi paa Vort General-Land-Økonomi- og Commerce-Collegii derom gjorte Forestilling bevilliget og tilstedt . . . at han maa anlægge i Vor Residence - Stad KjøbenhaVn et komplet Manufakturfarveri.« Af Betydning var det, at han var 33