ForsideBøgerBlade Af Farveriets Historie I Danmark

Blade Af Farveriets Historie I Danmark

Forfatter: Vilhelm Meyer

År: 1913

Forlag: N. Herdahls Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 67

UDK: 667.2(09)

Udgivne i anledning af Dansk Farverforenings 25 aars jubilæum

1888 - August - 1913

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
FABRIKSFARVERE OG BONDEFARVERE dygtig til at farve blaat og rødt, Kommercekollegiet havde nemlig længe bemærket Farveriernes slette Tilstand i Henseende til disse Kulører. Jakob Holmblad dør i 1806, men hans Virksomhed fort- sættes af Sønnen Lauritz Holmblad, som tillige begynder paa Sæbefabrikationen og Maling af Urtekram-, Apoteker- og Farve- varer. Denne Lauritz Holmblad nævnes 1808 som en af »Køben- havns 32 Mænd«, en Kreds af velfortjente Borgere, som blev taget med paa Raad i industrielle Anliggender, Forhold vedrørende Handel og lignende. 1815 fik han Titlen Agent. Kun den ene af hans Sønner fortsatte Familiens Tradition som Farvere, nemlig Carl Frederik Holmblad, der foruden Farveriet ogsaa overtog Apotekermøllen. Assessor Gotthardt Fursmann havde i 1742 faaet Privile- gium paa at trykke Fløjler og Silketøjer, Klædestoffer, Kipper- Katuner (?) og Lærreder i alle Slags Kulører, dertil kom en Be- villing, som gav ham Ret til at farve indenlandsk Garn rødt — hvorfor han kun maatte farve indenlandsk, maa staa hen! Ved hans Eneret var det særlige, at den ikke blot gjaldt for ham selv og hans Arvinger men tillige for »hvem hand dette Privilegium overdrager udi de næst paafølgende tredive Aar«. 1738 søger Farver Frederik Ebbesen om en Bevilling svarende til Fursmanns, men derover blev denne ilde tilmode og sendte Kommercekollegiet et Indlæg paa ni tætskrevne Foliosider: Ebbesen var »ej kendt for dygtig«, og Fursmann vilde gaa sin Ruin imøde, om der blev gjort Indgreb i hans Rettigheder. — Fra denne Tid stammer en Del Forsøg paa at udbedre Fagets tekniske Side. Nikolaj Viborgs Virksomhed er allerede blevet omtalt, den førte ikke til meget. De øvrige Forsøg skyldes alle Udlændinge. 1746 ønsker Christopher Drewsen fra Hamborg at demonstrere en ny Metode til at farve »ponqeau foncé, sang de boeuf og Carmoisi«, 1749 skriver David Levin Seligman Jungo, »Chymicus von Berlin«, at han har opdaget et Farvestof, der farver bedre end Indigo og en Grønspaan, der er bedre end andre grønne Farver. Han ledsagede sin Skrivelse af seks Prøver, som Kommercekollegiet sender videre til fire i Riget bosiddende Farvere for at høre deres Kendelser. Disse fire er Georg Daemen, Elie Courtonne, Pierre Gandils Enke og Ludvig Wittrog. Kendel- serne gaar Seligman Jungo imod, de lyder omtrent ens. Daemen svarer: gelb, inegall; Gandils Enke: nous avons trouvé que les 34