Blade Af Farveriets Historie I Danmark
Forfatter: Vilhelm Meyer
År: 1913
Forlag: N. Herdahls Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 67
UDK: 667.2(09)
Udgivne i anledning af Dansk Farverforenings 25 aars jubilæum
1888 - August - 1913
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FABRIKSFARVERE OG BONDEFARVERE
dygtig til at farve blaat og rødt, Kommercekollegiet havde nemlig
længe bemærket Farveriernes slette Tilstand i Henseende til disse
Kulører. Jakob Holmblad dør i 1806, men hans Virksomhed fort-
sættes af Sønnen Lauritz Holmblad, som tillige begynder paa
Sæbefabrikationen og Maling af Urtekram-, Apoteker- og Farve-
varer. Denne Lauritz Holmblad nævnes 1808 som en af »Køben-
havns 32 Mænd«, en Kreds af velfortjente Borgere, som blev
taget med paa Raad i industrielle Anliggender, Forhold vedrørende
Handel og lignende. 1815 fik han Titlen Agent. Kun den ene af
hans Sønner fortsatte Familiens Tradition som Farvere, nemlig
Carl Frederik Holmblad, der foruden Farveriet ogsaa overtog
Apotekermøllen.
Assessor Gotthardt Fursmann havde i 1742 faaet Privile-
gium paa at trykke Fløjler og Silketøjer, Klædestoffer, Kipper-
Katuner (?) og Lærreder i alle Slags Kulører, dertil kom en Be-
villing, som gav ham Ret til at farve indenlandsk Garn rødt —
hvorfor han kun maatte farve indenlandsk, maa staa hen! Ved
hans Eneret var det særlige, at den ikke blot gjaldt for ham selv
og hans Arvinger men tillige for »hvem hand dette Privilegium
overdrager udi de næst paafølgende tredive Aar«. 1738 søger
Farver Frederik Ebbesen om en Bevilling svarende til Fursmanns,
men derover blev denne ilde tilmode og sendte Kommercekollegiet
et Indlæg paa ni tætskrevne Foliosider: Ebbesen var »ej kendt
for dygtig«, og Fursmann vilde gaa sin Ruin imøde, om der blev
gjort Indgreb i hans Rettigheder. —
Fra denne Tid stammer en Del Forsøg paa at udbedre Fagets
tekniske Side. Nikolaj Viborgs Virksomhed er allerede blevet
omtalt, den førte ikke til meget. De øvrige Forsøg skyldes alle
Udlændinge. 1746 ønsker Christopher Drewsen fra Hamborg at
demonstrere en ny Metode til at farve »ponqeau foncé, sang de
boeuf og Carmoisi«, 1749 skriver David Levin Seligman Jungo,
»Chymicus von Berlin«, at han har opdaget et Farvestof, der
farver bedre end Indigo og en Grønspaan, der er bedre end andre
grønne Farver. Han ledsagede sin Skrivelse af seks Prøver,
som Kommercekollegiet sender videre til fire i Riget bosiddende
Farvere for at høre deres Kendelser. Disse fire er Georg Daemen,
Elie Courtonne, Pierre Gandils Enke og Ludvig Wittrog. Kendel-
serne gaar Seligman Jungo imod, de lyder omtrent ens. Daemen
svarer: gelb, inegall; Gandils Enke: nous avons trouvé que les
34