Blade Af Farveriets Historie I Danmark

FABRIKSFARVERE OG BONDEFARVERE couleurs en Etois assez beil, sy elles Etoient teinté d’outre en outre, mais comme elles sont aprésent, elles ne sont pas vendable dans ce pal's, puis que nous le faisons infiniment meilleurs!*) De seks Prøvelapper er endnu bevarede sammen med Ansøg- ningen, og indrømmes maa det, at gennemfarvede er de ikke, selv om Kulørerne er smukke og har holdt sig udmærket. — Enken Gandils Udtalelser om det danske Farveri betyder nu ikke meget — udover at hendes Retskrivning er mangelfuld. I Virkeligheden var Forholdene herhjemme langtfra tilfredsstillende, det fandt i hvert Tilfælde Fabrikskommisarius N. L. Reiersen, som i 1776 klager til Kommercekollegiet over Savnet af en duelig Farver og Aaret efter gentager Klagen paany. Og dog blev der gjort meget, for at Farverne skulde trives her i Landet. Ved en kongelig Resolution af 21de November 1761 blev det endog be- stemt, at alle Farverier skulde have deres Farvevarer toldfri; for at Tilladelsen ikke skulde misbruges, skulde der dog hver Gang søges derom. De private Farverier var afhængige af enkelte store Kunder, Tabet af en eneste saadan Kunde betød Ruin og Fattigdom, hvis da ikke Regeringen kom den betrykte til Hjælp. Københavns Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlav havde i 1727 faaet Bevil- ling til at anlægge en Fabrik for »Dvælg, Blænklærred samt saa kaldet Katuns- og lybsk Lærred«. Lavet holdt sig imidlertid ikke Privilegiet efterretteligt, det blev derfor frataget det og overdraget til Kræmmeren Ludvig Wittrog samme Aar (1747), som hans Privilegium som Klædefabrikant var udløbet. Fra sin tidligere Virksomhed ejede Wittrog et velindrettet Farveri, og det var derfor rimeligt, at han nu anvendte det til Farvningen af sine Lærreder. Men derved var Lærredskræmmerlavets tidligere Farver Johan Gottfried Bauttler ilde hjulpet, han fandt, at der var gjort ham stor Uret og henvender sig i henved en halv Snes Indlæg til Kommercekollegiet med sine Besværinger. Bauttler havde kun lært Bomuldsfarvning, og naar Wittrog nu nægtede ham at farve de Lærreder, han havde farvet i Kræmmerlavets Dage, maatte han med samt sin Kone og sine otte Børn gaa den visse Ruin imøde. Der var imidlertid intet ved det at gøre *) Vi vilde have fundet Kulørerne ret smukke, hvis de var gennemfarvede, men som de nu er, er de ikke sælgelige her i Landet, da vi forfærdiger dem ulige bedre! 35