Blade Af Farveriets Historie I Danmark

FABRIKSFARVERE OG BONDEFARVERE han støtter sit Ønske paa, at »les Fabriques ensoie ne sont point a pouvoir me fournir la quantité de soie que j’ai besoin pour faire profiter mon établissement ... et méme j’ai souvent de la perte par les petites parties qu’elles me donnent å teindre, dont les frais sont aussi forts comme si j’avois å teindre une plus grande quantité«. 1750 beretter han om en Kalander*), som han med megen Møje og Besvær har skaffet tilveje fra England. Han taler selv om »les secrets«, som skal være forbundet med dette Kar, men om Grunden til, at det særligt maatte hentes fra Eng- land, og hvori dets Fortrin bestaar, tier han klogelig stille. — En Aarsag til, at det stod mindre godt til med Farverierne, maa søges i Konkurrencen med Katuntrykkerierne. Ifølge Nyrups: Kjøbenhavns Beskrivelse var der 1798 i Byen seks Katuntrykke- rier med 7 Mestre, 101 Svende, 67 Drenge, 168 Strygere, 23 Formskærere, 51 Skildrere, 91 Blegere, 9 Vaskere og 90 Ar- bejdere, det var ialt 606 Mand, eller gennemsnitlig 101 Mand for hvert Trykkeri. Det er klart, at naar der var Brug for saa mange Trykkere, maatte det gaa ud over dem, der farvede. Et af de Katuntrykkerier, som har størst Interesse for Nutiden er det, der blev drevet af Isac Samuel Goldschmidt. Den 30te August 1800 indgav han sin Ansøgning til Kongen. Paa andet Aar har han ernæret sig og sin Moder ved at trykke Katuner til sine Medborgeres »Nytte og Fornøjelse«, men da han »ikke kan foretage sig noget betydeligt eller derved blive en virksom Borger i Staden« uden at erhverve sig Privilegium, søger han nu at faa denne officielle Anerkendelse af sin Virksomhed. Den 24. December udstedes Privilegiet, der giver ham Ret til »i Vores kongelige Residensstad Kjøbenhavn (at) anlægge og drive Trykkerie og derpaa trykke alle Slags Kattuner og Sirtzer, dog at han til Værkets Drift holder en duelig Trykker og iøvrigt under dette Vores Privilegii Fortabelse betjener Publicum med ægte og gode Couleurer samt holder sig de Anordninger nöye efterrettelig, som enten ere givne eller herefter maatte udkomme om Trykkerierne i Almindelighed«. Under de trange Tider i Aarhundredets Be- gyndelse gik det ham imidlertid daarligt, det synes, som om Katuntrykkeriet er gaaet helt istaa, og han istedet derfor har ernæret sig ved Farvning. Hvordan hans Farveri har været *) Et Kar til den første Farvning af Garnet eller Stoffet. 38