Foreningen af tekniske Skoler i Danmark: Beretning om Medlemsmødet i København
Den 8. og 9. maj 1914

31 daglige Arbejde — Fag som Materiallære og Stillære, Men sta- dig lød Parolen: Skolernes Undervisning er værkstedssupple- rende — vi maa først og fremmest søge at give Lærlingen det, han ikke kan vente at faa paa Værkstedet, Det, der var det afgørende ved Skolernes Oprettelse, og som gennem Aarene har sat sit Stempel paa deres Undervisning, er da altsaa det værkstedssupplerende. Og naar jeg da nu vil stille det Spørgsmaal: hvorledes vor Haandværkerundervisning fremtidig vil forme sig, da antager jeg, at det kan besvares derhen, at den i ethvert Tilfælde i en lang Fremtid vil blive som hidtil: netop værkstedssupplerende — men jeg tror under andre Former end tidligere. Det er jo en Kendsgerning, at vore Værksteder nu ikke er som de gamle, eller blot som de var for en 20—30 Aar siden. Jeg behøver ikke i denne Kreds at komme nærmere ind paa Grundene hertil: Mesteruddannelsen, Arbejdets Specialisering, Konkurrencen, Lønforholdene o. s. v., o. s. v.— et Faktum er det, at vore Lærlinge gennemgaaende ikke faar eller kan faa den Værkstedsuddannelse og Opdragelse som tidligere, og derfor er det, at jeg tror, at der maa rettes paa dette Forhold, jeg mener, at vi maa tænke paa det praktiske Arbejde som Led i vor Un- dervisning. Denne Tanke er jo langt fra ny, I Udlandet er den for mange Aar siden blevet sat om i Virkelighed, og man finder forskellige Løsninger lige fra den værkstedssupplerende Undervisning med nogle faa ugentlige Timers praktisk Skolearbejde til den værk- stedserstattende Undervisning, hvor Skolen optræder som Værk- sted og tager Lærlingen helt og holdent og giver en Undervis- ning, der skal træde i Stedet for Værkstedet. Men heller ikke herhjemme er Tanken ny. I Teori var den fremme under Lærlingelovens Behandling saavel i Rigsdagssam- lingen 1887—88 som i 1888—89. Og i Praksis er den forlængst ført ud i Livet. For nogle Fags Vedkommende — Bogbindere, Typografer, Giarmestre, Urmagere, Skomagere og Malere ikke at forglemme — har man jo allerede for en lang Række Aar siden været klar over, at skal den faglige Undervisning have nogen Værdi, kan den ikke indskrænkes til Teori og Tegning alene — der maa knyttes praktisk Undervisning dertil. Og det