Foreningen af tekniske Skoler i Danmark: Beretning om Medlemsmødet i København
Den 8. og 9. maj 1914

32 er min Overbevisning, at saaledes vil det gaa ogsaa med andre Fag, af hvilke nogle egne sig bedre for praktisk Skolearbejde end andre. Og nu kommer da altsaa Spørgsmaalet: hvorledes skal denne Sag gribes an? Jeg vil her indskyde den Bemærkning, at Folketingsmand Klausen i Morgen vil holde et Foredrag om Ungdomsskolen. Jeg har ikke hørt ham behandle dette Emne, men det kan jo være, at jeg kommer til at berøre Forhold, som han maaske ogsaa vil behandle. Men jeg har ment, at det ikke gjorde noget, om denne saa overordentlig vigtige Sag blev drøftet to Gange med forskel- lige Udgangspunkter. Altsaa: hvorledes skal nu Spørgsmaalet om praktisk Skole- arbejde — hvis det kommer til at foreligge — føres ud i Livet? Jeg har nylig læst en Artikel i »For Industri og Haandværk« med Titlen »Vi kan selv«, i hvilken denne Sag behandles, og som egentlig har givet mig Anledning til at drage dette Spørgsmaal frem ved vort Møde, Det nævnes i denne Artikel, at en Foredragsholder har ud- talt, at det ikke bliver godt med vor Lærlingeuddannelse, før Staten overtager Haandværkernes Uddannelse gennem Fagsko- ler. Det vilde være en overmaade simpel Maade at løse Sagen paa — jeg tror ikke, at det gaar saa nemt. Jeg skal ikke komme ind paa den økonomiske Side af Sagens Løsning paa den anførte Maade, I og for sig kan man natur- ligvis sige, at de økonomiske Ofre maa komme i anden—tredie Linie, naar det drejer sig om et saa vigtigt Spørgsmaal som Haandværkernes Uddannelse, Men bortset fra denne Side af Sagen turde det dog efter mit Skøn være mere end tvivlsomt, om den foreslaaede Vej er den rette. Der er først det store Spørgsmaal: Statsskole kontra Privat- skole. Ihvorvel der ved første Øjekast kan være noget bestik- kende ved Statsskoler, fordi man derved kan give dem allesam- men den samme Uniform paa, og fordi derved Spørgsmaal om Læreres Ansættelsesforhold og Pensionering saa kunde finde en Løsning paa den ene eller anden Maade, saa er jeg alligevel mere og mere kommet til den faste Overbevisning, at den Betyd- ning, som ligger i, at hver Skole udvikler sig i Frihed uden altfor