Foreningen af tekniske Skoler i Danmark: Beretning om Medlemsmødet i København
Den 8. og 9. maj 1914
År: 1914
Forlag: Milo'ske Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 74
UDK: T.B. 607 Foren gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
som en Forespørgsel eller et Tilbud. Hvis de tekniske Skoler
oprettede Fagskoler uden om Fagene, vilde der opstaa et Mod-
sætningsforhold mellem de skoleuddannede og de værkstedsud-
dannede Lærlinge.
I mange Fag er den faglige Uddannelse paa Skoler jo en
Umulighed. Det gælder f, Eks. Urmagerfaget. — Naar Fagsko-
len for Boghaandværk har gjort et saa stort Arbejde, at Bog-
binderkunsten her hjemme staar højest i hele Europa, skyldes
det udelukkende een Mands Arbejde, nemlig Xylograf Hendrik-
sen, men saadanne Genier finder man ikke mange af. Hvis imid-
lertid Haandværkerne i et Fag skulde ønske en Fagskole, saa
maatte man gaa til det, men Ønsket maa komme fra Faget selv;
den tekniske Skole maa altid huske, at den er tjenende, ikke
ledende. Jeg kan derfor slutte mig til den prøjsiske Handelsmi-
nister, naar han i en Afhandling siger, »at den tekniske Skole ikke
maa bilde sig ind, at den er Maalet«. Hvis Eleverne gik bort,
saa maatte de tekniske Skoler ophøre; vi opretholder nemlig
ikke Skolerne for deres egen Skyld, men til Gavn for Haand-
værkerne. Dens Mænd maa være klar over, at Skolerne er kun
Midlet.
Folketingsmand Stilling, Aarhus: Hr. Fabrikant Meyer sagde,
at Teknologisk Institut ikke giver Lærlingeuddannelse, men Sven-
deundervisning; men Instituttet har givet Lærlingeuddannelse, og
dets Direktør har haft Haanden ude efter Lærlingene.
Det siges nok, at de tekniske Skoler er Haandværkernes Kæ-
lebørn, men jeg tror, de i Virkeligheden er deres Stedbørn. For-
holdet er nemlig det, at ikke alle Fag sender deres Lærlinge paa
Skolen, thi saa maatte der være flere Elever. Man maa huske,
at den Uddannelse, som man gav for 50 Aar siden, ikke er god
nu. Jeg er derfor enig med den ærede Indleder i, at der maa
en supplerende Værkstedsuddannelse til, fordi alt Arbejde i
hvert Fag er saa specialiseret. Endvidere har mange Mestre slet
ikke Lærlinge mere, fordi de ikke kan staa sig ved det. Jeg paa-
staar, at den skolemæssige Haandværkeruddannelse er mulig,
det er vist i mange andre Lande. Og hvis Forholdene bliver ved
at være de samme, vil Fagene komme til at føle Manglen af Til-
gangen, og at mange Mestre selv erkender, at Lærlingeuddan-