Om Identificering og Systematisering af Bakterier

12 hurtstaven er en saa specifik Mælkebakterie, at den slet ikke kan akklimatisere sig i Tarmkanalen. Det er en Selvfølge, at skal det overhovedet lykkes at undertrykke Tarmforraadnelsen, kan det kun ske ved Hjælp af Mælkesyrebakterier, der normalt forekommer i Tarmen, og som netop trives godt under disse Forhold. Vi har isoleret saadanne Mælkesyrebakterier, baade Kokker og Stave, men de sidstnævnte, der sikkert spiller den største Rolle, er ret vanskelige at dyrke, bedst gaar det i Gærekstrakt. Nær beslægtede Organismer har vi imidlertid fundet i Kefirkorn, der opstaar ved en interessant Symbiose imellem bestemte Gærarter og Mælkesyrestave. Gær- cellerne kan kun forgære Mælkesukkeret, naar det er hydrolyseret af Mælkesyrebakterierne, og disse benytter efter vore Undersøgelser utvivlsomt Gæren som Kvæl- stofnæring, idet de trives bedst i Gærekstrakt. Med Kefir faar man ikke blot gode Tarmbakterier i sig, men desuden en Del Gærceller, eller rettere sagt, da disse fordøjes, Gærekstrakt, der fremmer de nævnte Bak- teriers Vækst. Her ligger den nærmere Forklaring paa den gode Virkning, som Kefiren har overfor mange Tarmlidelser. Jeg skal i denne Sammenhæng nævne, at vi har fundet, at medens Gærekstrakt fremmer de fleste stavformige Mælkesyrebakteriers Udvikling, saa virker den snarere hemniende paa Streptokokkernes; det er derfor sikkert sundt at nyde Gærekstrakt, og Gær anvendes jo ogsaa i stor Maalestok imod Bylder og lignende Sygdomme. Det skulde glæde mig, om dette Foredrag maatte vække Interesse for Gæringsfysiologien hos nogle af de unge Fabriksingeniører. De har set, hvor omfattende alene Mælkesyregæringen og dens Anvendelser er. Vor nye Videnskab har Brug for mange Medarbejdere, og