Om Identificering og Systematisering af Bakterier

4 omtale de ægte Mælkesyrebakterier, som jeg selv har arbejdet med de sidste ni Aar. Disse Bakterier har hverken Svingtraade eller Sporer. Man kender saavel Kugle- som Stavformer, der staar hinanden saa nær, at det vilde være ganske unaturligt at anbringe dem i helt forskellige Familier. De for- holder sig saaledes ens overfor alle Farvestoffer, og i Modsætning til næsten alle andre Bakterier spalter de ikke Brintoverilte. Det karakteristiske for de ægte Mælkesyrebakterier er i og for sig ikke det, at de dan- ner Mælkesyre, for det gør saa mange Bakterier og Dyr, ja selv Pattedyrene. Det karakteristiske er derimod, at deres væsentligste Stofskifteprodukt under normale For- hold er Mælkesyre. Uden kvantitative Analyser kan man derfor ikke afgøre, om en Bakterie hører til den foreliggende Gruppe. Af Mælkesyre kendes tre optisk forskellige Modifikationer, og skal man nærmere be- stemme en Mælkesyrebakterie, maa man derfor først og fremmest afgøre, hvilken Slags Mælkesyre den danner. Spørgsmaalet bliver dernæst, hvilke Sukkerarter Bakterierne kan forgære. Denne Metode, der først blev anvendt af Emil Chr. Hansen til Inddeling af de for- skellige Gærarter, har, efter at der er blevet bragt 20 til 30 forskellige Kulhydrater og højere Alkoholer i ren Tilstand i Handelen, faaet den allerstørste Betydning i Bakteriologien. Det er jo indlysende, at ligner to Bak- terier hinanden fuldkomment med Hensyn til deres For- gæring af en hel Snes forskellige Stoffer, saa er der ål Sandsynlighed for, at disse Bakterier er identiske. De fleste Forskere paa dette Omraade maaler imidlertid ikke de dannede Syremængder, men nøjes med at prøve, om der overhovedet dannes Syre,, hvad der er ganske utilstrækkeligt. Paa denne Maade faar man intet Be- greb om, hvilke Sukkerarter Bakterierne virkelig for- gærer, og hvilke de blot lige nipper lidt til i Nødsfald,