ForsideBøgerLedetraad ved Underviisni…i det tekniske Institut

Ledetraad ved Underviisning i Bygningsstatik i det tekniske Institut

År: 1875

Forlag: J. D. Qvist & Komp.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 84

UDK: 74

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 102 Forrige Næste
19 Deler man nu ved et Snit LL' hele Konstruktionen i 2 Dele saa vil enhver af de 2 Dele - f. Ex. den tilvenstre for Snittet _ kun da blive i Ligevægt, naar der i Skjæringspunktet af hver af de overskaarne Stænger tilfeies en Kraft, som netop erstatter den bortskaarne Deel. Denne It/aft man altidStale sammen med Stangens Betning, da ellers Stangen maatte dreie sig om sit Endepunkt; den er netop, hvad man kalder Stangens Spænding. >(H) ==0 Spændingerne X, Y og Z i de tre gjennemskaarne Stænger ere alt- saa Kræfter, som i Forbindelse med de øvrige Kræfter D, P og Q holde hele denne Deel af Konstruktionen i Ligevægt. Samtlige Kræfter virke i een og samme Plan, og for saadanne Kræfter gjælde som tidligere omtalt de 3 almindelige Ligevægtsbetingelser: 2(7) = = 0 2(M) = = 0 hvor det erindres, at H betyder en horizontal Kraft, v en vertikal Kraft og M Momentet af en Kraft. Da Spændingerne X, Z ogsaa indgase i disse Ligninger, lade de sig ogsaa finde heraf. Paa samme Maade kan man ved Hjælp af Snit komme til andre Ligninger hvoraf Spændingerne i de andre Stykker kunne findes. Denne Methode er aldeles korrekt, men lider af 2 Mangler: 1) indgaa i alle Herno og Verne ikke Kræfterne selv, men Kræfterne multiplicerede med cos. eller sin. af deres Vinkel med Horizon- talen, hvilke Størrelser altsaa først maa findes. 2) maa man, hver Gang man vil bestemme en Spænding, oplese 3 Ligninger med 3 Ubekjendte. 8 oblese Men man kan undgaae disse 2 Ulemper paa en ligesaa korrekt som sindrig Maade og derved komme til en Fremgangsmaade saa let og simpel, at den vil være at foretrække for alle andre, — hvor man kan anvende samme, — idet man nemlig ingen Brug gjor af de 2 første Ligninger (H) = 0 og S(F) L 0, men aient holder sig til den tredie x (JM[) ~ 0. .For at gjøre dette maa man ikke vælge det faste Punkt, med Hensyn til hvilket man tager Momenterne, ganske vilkaarligt, men derimod overgang man vil bestemme en af Kræfterne X, K eller 2vælge Skjæringspunktet mellem de to andre til Midt- punkt eller Omdreiningspunkt. Derved falde de statiske Momenter af de andre Kræfter bort, idet de Arme, hvorpaa de