Ledetraad ved Underviisning i Bygningsstatik i det tekniske Institut

20 virke, blive 0, og man beholder tilbage 1 Ligning med 1 Ubekjendt: den søgte Spænding. Som Hjælpestørrelser forekomme i den nævnte Ligning kun Vægtstangsarmene af de enkelte Kræfter, og disse behøver man til- med ikke at beregne; de lade sig med tilstrækkelig Neiagtighed maale paa Tegningen, naar blot denne er udført nøiagtig. Den almindelige Regel, som altsaa ligger til Grund for hele denne Fremgangsmaade, lader sig udtrykke paa følgende Maade: Man tænker sig Konstruktionen ved et Snit deelt i 2 Dele saaledes, at om muligt Snittet træffer 3 Stænger, og tænker sig i Skæringspunkterne af disse anbragt Kræfter ligestore med Spændingerne i de 3 overskaarne Stænger. Man opstiller for den ene af de 2 afskaarne Dele Ligningen for de statiske Momenter, og vælger, naar man vil bestemme X, Skæringspunktet mellem Y og Z til Omdreiningspunkt. Vil man bestemme Y, vælger man Skæringspunktet mellem Xog Z til Omdrei- ningspunkt, og vil man endelig bestemme Z, vælger man Skæringspunktet mellem X og Y til Omdrei- ningspunkt. hvoraf X Ved den ovenfor nævnte Opgave vilde man altsaa, naar man ønskede at finde X, vælge Punktet E, Skærings- punktet mellem Y og Z, til Om- dreiningspunkt, og man faaer da Lig- ningen : X.x — P.CE +D.AE = 0, _P.CE—D.AË x Til Bestemmelse af Y vælger man A til Omdreiningspunkt og faaer Ligningen: — Y.y + P.AC+ Q.AE = 0, v P.AC+ Q.4E hvoraf Y= T 9:1 y Til Bestemmelse af Z vælges H, Skæringspunktet mellem X og Y, til Omdreiningspunkt, og man faaer Ligningen: — Z.z — Q.EL-P.CL + D.AL = 0, hvoraf 2 - Q.EL-P.CL + D.ZL z