Ledetraad ved Underviisning i Bygningsstatik i det tekniske Institut

26 MATERIALIERNES STYRKE. De Legemer, der forekomme i Naturen, og som anvendes til Bygningsmateriale, ere hverken fuldkommen elastiske eller fuldkommen uelastiske. - Virker en Kraft paa et saadant Legeme, vil den giere Indtryk paa samme og forandre dets Form, og, har Kraften ikke været for stor i Forhold til Legemets Modstand, vil Legemet atter, naar Kraften ophorer at virke, ganske indtage sin tidligere Form, 0: Legemet vil indenfor en vis Grændse vise sig fuld- komment elastisk. Den anførte Grændse, der er forskjellig for de forskjellige Materialier, kaldes Elasticicetsgrændsen. Over- skrider Kraften Elasticitetsgrændsen, modtager Legemet et blivende Indtryk, o: efterat Kraften har ophørt at virke, vil Legemet ikke ganske indtage den Form, det havde, før Kraftens Virkning paa Legemet begyndte. Naaer endelig Kraften en vis Størrelse i Forhold til Legemets Modstandsevne, vil Legemets Sammenhængskraft hæves, o: det sønderrives, knuses eller brydes. m Det Anførte gjælder alle Metaller, mindre fuldstændigt for Tree og Legemer dannede af Plantetrevler. Undersøgelser om Legemernes Modstande ere foretagne med saadanne simple Former, der kunde ventes at give saa simp e og sikkre Resultater, som muligt, navnlig med Prismer eller Stænger Et Prisme kan strækkes eller- sammentrykkes; dersom det bøies, saa strækkes den konvexe Side, medens den konkave Side sammentrykkes; de enkelte Dele af et Legeme kunne forskydes i Forhold til hinanden, hvorved der ogsaa opstaaer en Strækning e 01 Sammentrykning af de Fibrer, hvoraf Legemet kan tænkes at bestaae Strækning og Sammentrykning ere altsaa de Formforandringer, at hvilke de andre afhænge. 1. Strækning. Ved forskjellige Experimentatorers Forsøg er det fundet, at de vigtigste Bygningsmaterialier have en Elasticitetsgrændse, og at de indenfor denne udvide sig proportionalt med de strækkende Kræfter.