Ledetraad ved Underviisning i Bygningsstatik i det tekniske Institut

27 Strækkes en Stang af Længde I og Tværsnitsareal a ved en Kraft p et Stykke e, og tænkes Stangen deelt paalangs i a Fibrer af Længde l og Tværsnitsareal 1, saa bliver Kraften p at fordele ligeligt paa dem alle, saa at hver Fiber paavirkes af Kraften P a og derved strækkes et Stykke e. Hver af disse Fibrer kan atter tænkes bestaaende af l Fiberelementer af Længde 1, hvoraf hvert da strækkes et Stykke Naar denne Strækning foregaaer indenfor Elasticitetsgrændsen maa ifølge det Foregaaende Kraften 2 være a proportional med den Strækning, den har tilveiebragt o: p en e === 7. eller p ==== n.a., (1) hvor ‘ er et for hvert Materiale konstant Tal, der kaldes Elastici- tetskoefficienten. Er a angivet i danske Kvadrattommer, p i danske Pund, saa bliver Elasticitetskoefficienten for Jern og Staal..................26000000—29000000 Støbejern .....................16000000—13500000 Kobber, hamret ...............14000000 Messing, støbt ...............8000000—13700000 (Traad) Kanonmetal ...................9600000 Fyrretræ .....................2000000 Gran, Eeg, Ask ...............1600000 Bøg, Alfn ....................1300000 En Deel af Resultaterne ere fundne ved Strækningsforsøg, andre paa anden Maade, hvorom senere. Sættes i Formlen (1) a = = 1, e = = 1, saa faaes p = n| hvoraf sees, at 1 er den Vægt, der kan strække en Stang af Tvær- snit = 1 et Stykke saa stort som dens oprindelige Længde — forudsat, at dette lod sig gjøre indenfor Elasticitetsgrændsen. Undertiden har man derfor kaldet 1 Elasticitetsvægten. Fortsættes Spændingen udover Elasticitetsgrændsen, saa voxer Strækningen efter et større og stigende Forhold, indtil man naaer den Belastning eller Spænding, ved hvilken Stangen sønderrives. Denne Belastning betegnes for en Overfladeeenhed af Stangens Tværsnit ved R, saaat Sønderrivningskraften for en Stang af Tvær- snit = a er P = II.a, (2)