Ledetraad ved Underviisning i Bygningsstatik i det tekniske Institut

STATIK. Kræfter virkende paa et enkelt Punkt. En Kraft, som virker paa et enkelt Punkt, maa have en vis Retning og en vis Størrelse. Retningen er den, hvori Kraften søger at bevæge Punktet. — I Størrelse kunne Kræfterne sammen- lignes uden at tage Hensyn til Bevægelsen. Man siger nemlig, at to Kræfter ere ligestore, naar de virkende paa et Punkt i mod- satte Retninger holde hinanden i Ligevægt. Virke saadanne to ligestore Kræfter paa sae me Punkt i samme Retning, give de en enkelt Kraft, som er dobbelt saa stor som hver af dem. Den enkelte. Kraft, som kan sættes istedet for flere andre, kaldes disse Kræfters Resultant, og de Kræfter, den træder istedetfor, kaldes dens Komposanter. To Kræfter, P og Q, som virke paa samme Punkt i samme Retning, give en Resultant: R == P + Q. Virke de to Kræfter P og Q i modsat Retning, og er f. Ex. P> Q, saa er Resultanten: R = = P— Q der gaaer i Retning af den største Kraft P. Haves et hvilketsomhelst Antal Kræfter: P P2 P3 .... i een Retning og nogle andre Q1, Ia, Qa .... i den modsatte Retning, saa faaes Resultanten ved at addere alle de Kræfter, der gaae i den ene Retning: P = P. + P, + P, + . 0g alle de, der gaae i den anden Retning Q = = Q + I + 0s + • • • •1 og da trække den mindre Sum fra den større: R =P— Q, idet Resultanten som før gaaer i Retning af den største. Ere de to Summer P og Q ligestore, hæve de hinanden, og vi faae R — 0. En Kraft kan grafisk fremstilles ved en ret Linie, hvis Retning- falder sammen med Kraftens Retning, og hvis Længde angiver Kraftens Størrelse, idet man vilkaarligt vælger en Længdeeenhed, der angiver Eenhed af Kraft. Længden af Linien angives da ved det