Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Overfaldshjulet/ Brysthjulet. 199 gjort Regning paa det Moment, hvormed Vandet faldt i Skovl lerne, og saaledes anseet det fordeelagtigt, naar Vandet faldt frit fra en stor Holde; men man har fundet dette ufordeelgg- tigt; thi Vandet sprutter da ei blot atter let ud af Skovler- ne, men det fører med sig en stor Mængde Luft og Skum, som bevirker, at Skovlerne ikke tilstrækkeligen fyldes. Over- faldshjulet maa derfor ansees ene at virke ved Vandets Vo?gt, og vi kunne omtrent regne, at j af Skovlerne cre fyldte med Vand. Smeaton, som har gjort mange og betydelige For- syg med Vandhjul, har angivet, at, naar Størrelsen, Vand- massen og Faldhøjden er den samme, vil Overfalds-Hjulet virke dobbelt mod Underfalds-Hjulet. Brysthjulet er det sædvanligste, det kan betragtes som ct Mellemflags imellem Overfalds-Hjulet og Underfalds,Hjulet. Istedetfor at Vandet ved Overfalds-Hjulet løber over det, eller ved Underfaldshjulet under det, udstrsmmer det ved Drysthjn- let omtrent i lige Høide med Hjulets Axel, eller ogsaa lidet under den, og den Bane eller den Muur, nedad hvilken Van- det lober, har Skikkelse af en Cirkel, beskreven fra Hjulets Axel som Midtpnnct, saa at de yderste Kanter af Skovlerne i en heel Fjerdedeel af Cirklen næsten berore Muren. Hju- lets Indretning sees af Fig. 112, Tab. X. hvor opq er Hju- let, sect fra Siden; det har Skovler ligesom Underfaldshjulet, men, istedetfor at ved dette Vandet virker ene i den nederste Deel paa q, virker det her foroven paa p, idet det lsber udaf Stigbordet eller Slusen r, der, eftersom den hæves eller sæn- kes, tillader en større eller mindre Vandmængde at virke paa Hjulet, og, da Skovlerne passe saa nær som muligt i den murede Krands st, dog uden at støde an, saa kan intet Vattd undsiippe uden at gjøre sin Virkning. I de Undersøgelser, Gmearon har gjort over Vandmolle> hjulene, har han betragtet alle de Hjul, hvor Vandet hindres fra at falde ued uden at dreie Hjulet, som Overfaldshjul, hvis Krast forholder sig til den lodrette Høide af Faldet; medens derimod alle de, der modtage Stod af Vandet, maae ansees fom Underfaldshjul. Brysthjulet er af forste Slags; thi, uag- tet dets Skovler cre blot udadstaaende Brædder, og ikke