Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

200 Vandets Bevægelseslære. Spande, saa er dog Renden, hvori Hjulet lober, mutigst lige- lobende med Skovlernes Kanter, og flutter endogsaa op mod Siderne af Hjulet, saa at sanmeget som muligt al Spildcn af Vand forebygges, Rummet imellem to Skovler og den omgi- vende Rende bliver saaledes for en Tid at ansee som en Spand, og det er paa denne Maade, at Brysthjulet drives baade ved Vandets Vægt og tillige ved dets Strømning; thi, da Vandet er indefluttet saaledes, at det ikke kan sprutte ud eller gane tilspilde, maa det med stor Kraft drive Hjulet. Uagtet denne tilsyneladende Fordeel, staaer Brysthjulet i sin Virkning dog betydelige« tilbage for Overfaldshjulet, ikke blot paa Grund af den ringere Heide, hvorfra Vandet ndstrom- mer, men ogsaa formedelst det Spild, som Brysthjulet sted- se, om det ogsaa er nok saa godt udarbejdet, medfører. Naar det var aldeles nsie bearbejdet, skulde dets Virkning, ifølge Smeaton's Undersøgelser, være Hig Virkningen as et Under- faldshjul, hvor det paavirkende Vand kan regnes at være den Vandmasse, der er fra Overfladen as Vandet i Mslledanrmen til det Punct, hvor det stsder an mob Hjulet; og hertil lagt Virkningen af et Ovcrfaldshjul, hvis Høide er fra Anflags- punctet ued til Aflobs- eller Spildevandet. Dette er imidler- tid under den Forudsætning, at Hjulet modtager Slaget af Vandet retvinklet imod dets Radius og, at enhver Dug paa det Fuldkomneste er udarbejdet. I Udførelsen har man fnn, det, at Brysthjulet just bruger dobbelt saa meget Nand, som et Overfaldshjttl, naar det skal udrette det Samme, og ellers alle øvrige Omstændigheder ere lige, saasom Hjulets Tværlinie, Skovlernes Brede, Antal o. s. v. Beregningen, i det Mind- ste saaledes som den er fort af forsijellige Forfattere, synes at angive mere; ti)i man har ved denne, eller theoretiflt, fnudet, at Overfaldshjulets Kraft forholder sig til Brysthjnlets som 13 tU 5; men denne Theorie forndsættcr, at ved begge intet Vand ganer unyttet bort, Noget, som ikke finder Sted i Udfy- relsen. For at eet eller andet af de omtalte Hjul kunde virke med storstc Fordeel, er dct nødvendigt, at Afløbsvandet, eller iet Vand, fom har virket paa Hjulet, aldeles frit kan løbe