Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
Spillet. 59
næsten aldeles forladt den. Den bedste Maade, paa hvilken
Menneskekraft kan anvendes ved et opretstaaende Trædehjul, er
at anbringe uden paa Hjulet Skovler eller Brædder, der staae
som paa et almindeligt Vandhjul, og at lade eet eller flere
Mennesker træde paa Brædderne, just paa det Punct, der lig-
ger i Hjulets vandrette Tvcerlinie, ligesom om de vilde gaae
opad en Stige; thi da anbringes Menneskets hele Vcegt eller
Kraft der, hvor den virker meest. Denne Anvendelse af Men-
nesiekraft har David Hardie anvendt paa en i England hyp-
pigt brugt Kran, som efter ham kaldes hardies Aran, og
det er ogsaa den Maade, hvorpaa Forbryderne i England i
Almindelighed scettes i Arbcide i Fængslerne for at drive Træ-
demøllerne.
Grunden til den Regel, ifølge hvilken vi udregne Kraft-
vindingen ved ethvert Spil, vil blive indlysende ved Fig. 37,
fom egentlige« er den samme som Fig. 36, men seet forfra,
g forestiller det store Hjul, paa hvilket er anbragt Kraften //,
og f det mindre Hjul eller Arlen med Lasten i ; e er Tappen
eller Midtpunctet, hvorom det Hele dreier sig. Den Kraft,
der nn virker til at dreie Hjnlet g om, maa ansces at virke
paa Enden af Radien el, og den Last, der skal harves, at
være anbragt paa Enden af Arlens Radius en\ hele Linien
len bliver da at sammenligne med en toarmet Vægtstang, e
er Hvilepunktet, le Kraftens Arm og en Lastens Arm. Saa,
ledes lader Spillets Virkning sig overføre til Virkningen af
den toarmede Vægtstang. Men i Udførelsen har Spillet be,
tydeligt Fortrin for Vægtstangen; thi dennes Virkekraft er
saare indskrænket, hvilket ikke er Tilfældet med Spillet; thi da
Radierne forblive uforandrede, eftersom Hjulet og Arlen ere
Cirkler, saa kunne vi tænke os en Række af indbildte Vægt,
stænger, som len, at folge paa hinanden, og saaledes, da Hju,
kt vedbliver at dreie sig, kan denne Maskines Virkning be-
ständigen fortsættes, eller vi kunne ved den hæve en Byrde
til hvilkensomhelft Heide.
2lf Spillet lader sig ogsaa forklare Virkningen af Hjvl
med Teender, eller Hjul, som cre forbundne med Snore. An-
tage vi saaledes, at f Fig. 36, var forbunden med en Skive,