Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

60 Mechanik. formedelst en Nem, der omgav begges Omkredse, saaledes som det er afbildet i F-ig. 38, saa vilde et Punct af Omkredsen af f bevæge sig ligcsaa hurtigt som et Punct af Omkredsen af k og det var altsaa ligegyldigt, enten vi hængte Lasten paa Ax- len f eller paa Skiven k i z. Hvis altsaa Tværlinien af g var just dobbelt saa stor som f, bevægede Omkredsen af /, og altsaa ogsaa Omkredsen af k, sig kun med den halve Hurtighed som Omkredsen af g, altsaa kunde Lasten i ogsaa være dobbelt mod Kraften 7u Det Samme vil da ogsaa være Tilfældet, hvis vi, som det forcstillcs i Fig. 39, forsynede f med Teender eller saakaldte Kogger, som vi lode gribe ind i andre Tænder, der vare paa Omkredsen af k, da vilde Bevægelsen af f og, saa meddeles kf eller ct Punct af begges Omkredse dreie sig med lige Hurtighed; men altsaa vil k dreie sig om saamange Gange langsommere, som dets Teenders Antal indeholder An- tallct af Teenderne i/, og den Kraft, hvormed altsaa dets Omkreds omdreies, er ligesaa mange Gange stsrre end h, hvor- med g omdreies. Har} f. Ex. 8 Tænder, men k 24, saa be- vægcr/ sig tre Gange om, medens k bevæger sig een Gang om, og den Kraft, hvormed k omdreies, er 3 Gange stsrre, end den, der fandt Sted i h. Det mindre Tandhjul f kalde vi i Almindelighed ct Drev, det stsrre derimod ligefrem Hjul, Tandhjul eller Loggehjul. Naar Tænderne ligge i Fladen af Hjulet, saaledes som Tilfældet er L Figuren, saa kaldes Hjulet et Stjernehjul, staae de derirnod lodret paa Hjulets Flade, kaldes det et Ramhjul. Kamhjulct forandrer tillige Bevce- gelsens Retning fra vandret til lodret. Staae Tænderne sijeevt paa Hjulfladen, da kan Hjulet ogsaa staae skjævt, me, Lens Drevet enten er vandret eller lodret. Hvis Drevet bc- floate af to Skiver, der ere forbundne med Stokke, hvilke trcede istedetfor Teender, da kaldes Drevet et Stokkedrev, og, naar det er liggende, en Trilling. Antage vi Fig. 39, at, istedetfor at tænke os Lasten anbragt ved Omkredsen af k, den anbringes paa Arlen l saaledes som i, ta virke k og I som et Spil, og altsaa saamange Gange som k*i Tvcerlinie er større end saa mange Gange kan Lasten atter forøges; an- tage vi dette at være 4 Gange, saa kan i nu i Alt være 12