Kortfattet Skibsmotorlære
Udarbejdet

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1916

Forlag: G.E.C. Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 107

UDK: 621.43

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
I Reglen indføres Kølevandet forneden (ved a i Fig. 10, § 2G) og ud- strømmer foroven (ved Z>); det strømmer ofte tillige gennem Cylinder- dækslet og udenom Ventilkammer og Lyddæmper, inden det gaar over Bord. 28. Ventilerne findes i Reglen i et Ventilkammer paa Siden af Cy- linderen; de aabner ind mod Sammentrykskamret, for at Trykket i .dette kan hjælpe til tæt Lukning; de holdes mod deres Sæde af udvendige Spi- ralstaalfjedre. I Fig. 10 (§ 26) er A Luftventilen; i smaa Motorer har denne un- dertiden, som i Figuren, fri Vandring, d. v. s. Ventilen aabner sig, naar under Sugeslaget Trykket bliver saa meget under Udenluftens Tryk, at Sugningen kan overvinde Spiralfjederens Tryk; ved Enden af Sugeslaget lukker Luftventilen sig af sig selv. Gennem B indføres Kraftolien. C er -Udstødsventilen, der har tvungen Vandring, d. v. s. Ventilens Aabning og Lukning afpasses af en Ventilbevægelse (§ 29). Dette giver en paalideligere Bevægelse af Ventilen og maa altid anvendes ved Udstøds- ventilen, fordi denne skal aabnes mod Trykket; dåden har en stiv Fje- der, fordres der en Del Kraft til at bevæge den. Ventilerne er udsatte for Sammentrykskamrets høje Varmegrad; da yderligere Udstødsventilen passeres af den hede Spildegas, er Ventilkam- ret oftest vandkølet. Efter at have aftaget et Dæksel kan Ventilerne let udtages for Eftersyn og Rensning. 29. Ventilbevægelsen er den til Afpasning af Arbejdsgangen i Firtakt- motoren fornødne Mekanisme. Den bestaar i Reglen af en oftest parallel med Krumtapakslen anbragt Kamaksel (D i Fig. 10, § 26), der ved to Tandhjul E og F, det første fastkilet paa Kamakslen det andet paa Krumtapakslen, drejes rundt af denne; da F har halvt saa mange Hjul- tænder som E, gør Kamakslen halvt saa mange Omdrejninger som Krum- tapakslen, saaledes at den under een Omdrejning kan udføre de Funk- tioner, som behøves under to Omdrejninger af Motoren. Paa Kamakslen findes for hver Ventil med tvungen Vandring Kam- skiver med Knaster, som virker paa Ruller i Gafler paa å Enderne af Stødstænger, Kamslikkere e. 1., der aabner eller lukker Ventilerne (§§ 66 til 68). Hyppigt er Kamskiverne stillede for Forspring, d. v. s. \ Udstødsventilen aabnes lidt før Enden af Arbejdsslaget og Luftventilen lidt før Begyndelsen af Sugeslaget; herved for- / bedres Arbejdsgassens Virkemaade. FfteM. Fig. 12 viser Kamakslen med dens Karnskiver, set fra Fig. 12. Enden. Naar Kammen for Udstød kommer til Rullen, triller denne op paa den, og Udstødsventilen aabnes og holdes aaben, til Rullen slipper Kammen; derefter løftes Luftventilens Rulle af Kammen for Ind- sugning af Luft; naar denne Ventil lukkes, begynder Sammentrykket. Motorens Omløbsretning er altsaa bestemt ved, at Luftventilen skal aabnes umiddelbart efter, at Udstødsventilen er lukket.