Kortfattet Skibsmotorlære
Udarbejdet
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1916
Forlag: G.E.C. Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 107
UDK: 621.43
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 23 —
i Hovedets Indre, saaledes at den forstøvede Petroleum fordamper ved
Berøring med Hovedets rødvarine Vægge (Fig. 40, § 66).
Tændhovedet er omgivet af en ydre Kappe, som holder paa Var-
men, og er forsynet med Hul med Klap til Blæselampen (§ 64).
Undertiden indsprøjtes Kraftolien i to Straaler, den ene i Tændho-
vedet, — den vedligeholder Tændingen —, og den anden, hvormed
Motorens Ydelse afpasses, enten i Sammentrykskamret {Alpha-Motoren,
§ 68) eller i en særskilt Fordamper (Hein-Motor en, § 69).
39. Vandindsprøjtning. I nogle Totaktmotorer indføres i Cylinderen for-
inden Tændingen fersk Vand, som fordamper, og den dannede Damp
gaar bort med Spildegassen. Formaalet er at køle den sammentrykte
Ladning samt Stemplet og holde Tændhovedvarmen ved samme Højde
under vekslende Belastninger, saaledes at et større Sammentryksforhold
kan anvendes, uden at Ladningens Selvtændingspunkt naas inden Enden
af Sammentryksslaget. Herved bliver Motoren mere økonomisk, Anven-
delsen af billige Kraftolier muliggøres, Cylinderen holder sig længere ren,
og Tændøjeblikket kan afpasses.
Det er imidlertid en Ulempe at skulle medføre en Ferskvandsbehold-
ning til dette Formaal, — Søvand maa ikke benyttes, — Pasningen be-
sværiiggøres, og der kan opstaa Rustdannelse. Der er derfor en Tilbøje-
lighed til at forlade Vandindsprøjtning.
40. Ladningens Tænding. Elektriske Tændmidler. Ladningen tændes
ved 1) elektrisk Gnist, 2) eller ved at komme i Berøring med glødende
Overflader (paa Tændhoved eller Tændrør) eller 3) ved at være omgiven
af hed Luft alene (§ 71).
Den elektriske Gnist kan dannes paa to Maader, nemlig a) ved lav-
spændt Strøm og b) ved højspændt Strøm.
Fra en Strømkilde (Batteri, Akkumulator, Magneto, § 3), i Fig. 20
Batteriet B, ledes den lavspændte Strøm isoleret gennem Cylinder-
væggen til en faststaaende Tændspids a, der ender i Sammentryks-
kamret A. Fra Batteriets anden Pol
føres en Ledning til en Strømbryder
N og videre gennem en Strømforstær-
ker S til Cylindervæggen, hvorigen-
nem den ikke isolerede Rokkearm b
er indsat gas- og vandtæt ved Hjælp
af en Skrueprop C.
Ligger Rokkearmens Anslagsarm
an mod Tændspidsen, er Strømmen
sluttet. Naar Tænding skal finde Sted,
drejer et af Motoren trukket Afbry-
dertøj Rokkearmen saaledes, at Anslagsarmen slipper Tændspidsen hurtigt;
Fig. 20.