Kortfattet Skibsmotorlære
Udarbejdet

— 26 — 48 „ Akslerne i Tvilling skrueskibe ligger, en pa a hver Side af Skibet, i Reglen parallelle med Diametralplanet, ofte skraanende nedefter fra Motoren mod Skruen. Sædvanligt er Skruerne anbragte i samme Tvær- skibsplan foran for Roret, saaledes at Skruevandet kastes hen mod dette. Stævnrørene ophører ved Skibssiden; Skrueakslernes overhængende Del og Drivskruen bæres af Staalakselbærere, hvis Arme ender i Lapper, der nittes til Skibet. 49 . Drivskruen, der i Motorfartøjer af Navet og Bladene. Skruenavet sidder paa Skrueakslens konisk afdrejede Ende og er ved Not og Notgang tvungen til at følge med Akslen; en Møtrik eller Kile holder den paa Plads. Paa Navets Agter- kant kan være fastskruet en Zink-Beskyt- telseshætte (Fig. 24). Skruebladene skal virke paa Vandet og have en dertil tjenlig Form. Ved Skruens Diameter forstaas Diameteren af den Cirkel, Bladtippene beskriver, ved Skruens Stigning den Vejlængde, Skruen under en Omdrejning i Reglen er af Metal, bestaar vilde vinde frem, dersom den arbejdede i en fast Møtrik; jo mere langskibs Bladene staar, des større er Stigningen; denne kan være forskellig paa et Blad, men Bla- dene er ens. Skruen er højreskaaren, naar dens Blade fra deres øverste Stilling- drejer tilhøjre under Frembevægelsen, og man tænker sig staa- ende agten for Fartøjet med Ansigtet vendt forefter; gaar Skruen den modsatte Vej rundt, er den venstreskaaren. I Tvillingskrueskibe er Skruerne modsat skaarne. Man anvender Skruer med faste Blade eller med Drejeblade. Skruer med faste Blade har 3 eller 4 Blade, støbte i eet med Skruenavet; store Skruer har dog ofte paasatte Blade, d. v. s. Bladene er fastboltede til Navet. Skruer med Drejeblade har oftest kun 2 Blade: disses Stilling og dermed deres Stigning kan under Motorens Gang forandres inden Bords fra ved Drejetøjet (§ 54); Drejemekanismen findes i et lukket Nav, for at Grøde o. 1. ikke skal naa ind til den. Fig. 25. Fig. 25 viser Stillingen af et Blad, naar: 1) Skruen giver Fart fremefter (Frem- stilling); 2) den gaar rundt uden at give Fart (Stopstilling); 3) den giver Fartøjet Sakning (Bak- stilling), og