Kortfattet Skibsmotorlære
Udarbejdet

— 27 — 4) naar Fartøjet er under Sejl, uden at Motoren er i Gang („Sejlret“-Stil- ling); Bladene stilles saa nær Langskibsstillingen som muligt; de er da dækkede bag Skruestævnen, og hæmmer kun lidt Skibets Fart gennem Vandet. Et Sejlskib med Hjælpemaskinkraft har enten Skrue med Drejeblade eller med faste Blade; i sidste Tilfælde er Skruerne i Reglen indrettede til at løbe frit rundt, naar Skibet er under Sejl alene. 50. Smaamotorørs Igangsætning kan ske ved Haandkraft. Paa Enden af smaa Motorers Krumtapaksler kan anbringes et Haandsving, hvormed Motoren kan drejes nogle Gange rundt, til Brændstød indtræffer. I større Motorer findes paa en Tap paa Motorstellet et Haandsving og Kædehjul til en endeløs Kæde, ført over et løst Kædehjul paa Krumtap- akslen; ved en Fortanding paa Navet kan det komme i Indgreb med Navet paa Motorens Svinghjul (Fig. 41, § 67). Drejes med Haandsvinget Motoren rundt, vil, saasnart Drivkraften begynder at virke, Krumtap- akslens Kædehjul paa Grund af Knasternes Form blive skubbet bort fra Svinghjulet, og Haandsvinget virker ikke. Større Motorer (over c. 30 HK) maa igangsættes ved Tryk paa et eller flere af Motorens Stempler. Man kan benytte Trykluft eller Trykrøgluft. Man opsamler Trykluft i Luftopsamlere, hvori den indpumpes enten af en af Motoren trukken, eller af en særskilt, med Haand- eller Ma- skinkraft trukken Trykluftpumpe (§ 80). Igangsætningsluften indlades i Cylinderen gennem en særlig Igang- sætningsventil; den kan blive tilledet i et enkelt Puf, eller Motorens Kam- aksel har Kamskiver, som gennem den fornøden Mekanisme aabner for Trykluften, hver Gang Stemplet netop har passeret Topdødpunktet, og afskærer for Tilførselen senere paa Nedslaget. Er Motoren kommen i Gang, tilsættes Kraftolien. Ved Trykrøgluft, der ligeledes opsamles i Luftopsanilere, igangsættes som med Trykluft. Opsamleren holdes fyldt med Trykrøgluft, idet man, naar det behøves, hvilket kan ses paa Opsamlerens Trykmaaler, gennem en fjederbelastet Kontraventil paa Sammentrykskamret tilfører Opsam- leren Arbejdsgas, hvis Tryk vil være lidt mindre end Brændstødtrykket. 51. Omstyring af Drivskruens Virkeretning. De forskellige Omsty- ringsmaader til Skiftning af den Retning, hvori Skruen virker paa Van- det, er følgende: 2) Motoren er gangskiftelig som en Dampmaskine; denne Maade bruges fortrinsvis ved Stormotorer (§ 91); 3) Motoren gaar altid rundt i samme Retning, og Drivskruen omstyres ved Hjælp af et mellem Krumtap- og Skrueaksel indskudt Omstyrings- middel, Skiftetøjet (§§ 52 og 53); 4) Motoren og Drivskruen gaar altid samme Vej rundt, men Skruens Drejeblade kan ved Hjælp af Drejetøjet stillos til enton at kaste